Swarm - satellit-sværm måler Jordens magnetfelt

DTU Space står i spidsen for et internationalt samarbejde om satellit-missionen Swarm, der skal kortlægge Jordens magnetfelt med hidtil uset præcision.

Swarm, Copyright: ESA–AOES-Medialab  Swarm, Copyright: ESA–AOES-Medialab

Swarm er et europæisk satellitprojekt, der består af tre satellitter, som flyver i formation.

De tre satellitter skal kortlægge Jordens magnetfelt med hidtil uset præcision.

Den 22. november 2013 blev Swarm satellitterne sendt op og de skal populært sagt overtage stafetten med magnetfeltsmålinger efter den danske Ørsted-satellit.

Tal og fakta om Swarm-satellitterne

Historien bag - en dansk idé

Missionen

Swarm består af tre satelitter, der skal arbejde sammen om at måle magnetfeltet. Konstellationen af tre satellitter øger nøjagtigheden på målingerne med op til ti gange i forhold til tidligere, enlige satellitter, der har målt magnetfeltet.

Swarm-missionen skal give os mere viden om:

• dynamikken i Jordens kerne
• litosfærensmagnetisering
• 3D-kortlægning af Jordens kappes ledningsevne
• strømme i magnetosfæren og ionosfæren   
• oceanernes magnetiske signaturer
• magnetfeltets påvirkning af den øvre atmosfære

Missionen er en del af Den Europæiske Rumfartsorganisation ESAs Living Planet-program.

Magnetfeltet fortæller om Jordens indre

DTU Space står for den videnskabelige ledelse af Swarm projektet, og et af de primære formål med Swarm er at studere Jordens indre. Jordens magnetfelt skabes primært i den ydre, flydende del af Jordens kerne, og variationer i magnetfeltet afspejler strømninger i kernen. Derfor er magnetfeltet en af de meget få kilder til information om vores planets kerne.

Mere end 95% af Jordens magnetfelt skabes i kernen, men magnetiske mineraler i jordskorpen og solvindens vekselvirkning med atmosfæren bidrager også til Jordens magnetfelt, og de faktorer vil forskerne også kunne undersøge ved hjælp af data fra Swarm.  

Swarms instrumenter er udviklet på DTU Space

Hver af Swarms tre satellitter vil have et skalart magnetometer, der måler størrelsen af magnetfeltet, et vektormagnetometer, der måler retningen af magnetfeltet og et stjernekamera, der bestemmer satellittens orientering i rummet.

DTU Space har udviklet de magnetometre, der skal udføre selve målingerne af magnetfeltet. Magnetometrene er videreudviklinger af de magnetometre, der var ombord på satelitterne Ørsted, SAC-C og CHAMP, og de gode erfaringer fra tidligere missioner har spillet en vigtig rolle i udviklingen af magnetometrene til Swarm. Stjernekameraet er også udviklet på DTU Space, og samme type stjernekamera har fløjet på mange internationale missioner.

Læs mere om DTU Spaces arbejde med at udvikle instrumenter til forskellige missioner og projekter.

 

Kontakt

Nils Olsen
Professor -afdelingsleder for Geomagnetisme
DTU Space
45 25 97 08

Kontakt

Poul Erik Holmdahl Olsen
Projektleder, chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 12

Kontakt

John Leif Jørgensen
Professor og Afdelingsleder for Måling og Instrumentering
DTU Space
45 25 34 48
http://www.space.dtu.dk/Forskning/Afdelinger/Geomagnetisme/~/link.aspx?_id=214B173BDC0A4400A9D71E2017285054&_z=z
25 JUNI 2017