Havenes saltholdighed

Ønsket om at måle saltholdighed i stor skala er et ønske, som oceanografer har haft i årtier. Dette skyldes, at saltholdigheden - og variationer i denne - er en god indikator for tilstanden i de interkontinentale havstrømme, der blandt andet har betydning for Jordens klima.

Overvågning af de globale vandkredsløb

Vandudstrømning fra floder påvirker havenes saltholdighed, og hvis vores viden om saltholdigheden kombineres med kendskab til landjordens fugtighed og dermed oplagrede vandressourcer, så kan det globale vandkredsløb overvåges langt mere præcist end på noget tidligere tidspunkt. Og information om det globale vandkredsløb kan ikke blot bidrage til forbedring af meteorologiske metoder og hjælpe lokalbefolkningen i de store dele af verden, hvor vand er en knap ressource, det kan også på sigt bidrage med ny viden omkring klimaudviklingen. Globale, hyppigt opdaterede kort over saltholdighed og jordfugtighed er således nøgleinformation for en række forskellige forskningsområder.

Indtil midten af 1990'erne var et satellitprojekt til måling af havenes saltholdighed og landjordens fugtighed ikke aktuelt på grund af manglende teknologisk viden, men med udviklingen af en helt ny type "radiometre" åbnedes muligheden for at fremstille en egnet satellit.

I sin enkelthed er et radiometer en meget følsom radiomodtager, som er i stand til at registrere og skelne de ekstremt små portioner elektromagnetisk energi, som alt materiale med en temperatur over det absolutte nulpunkt udsender, når materialets molekyler reagerer med hinanden. Studier viser, at forskellige materialer udsender forskellige mængder energi, og ved særlig tilpasning af modtageren, kan dens følsomhed overfor netop jordfugtighed og saltholdighed optimeres.

Satellitten SMOS

Resultatet af anstrengelserne gennem de seneste 15 år er satellitten SMOS (Soil Moisture & Ocean Salinity), og DTU Space har bidraget til udviklingen af satellitten fra start af.


SMOS: Measuring Soil Moisture & Ocean Salinity. Photo: ESA.

Ud over at kunne måle de ønskede parametre for Jorden, er satellitten teknologisk eksperimenterende, og den kombinerer således forskning i teknologi med forskning i naturvidenskab, og DTU Space har i den seneste årrække spillet en helt central rolle i begge dele. Senest har vi bidraget med omfattende eksperimenter, som verificerer og forfiner de modeller, der sammenkobler satellittens målinger med de fysiske forhold på Jorden, og som i det kommende år vil blive udvidet til at omfatte en egentlig kalibrering af satellitten og dens målinger.

Med et instrument, der efterligner målingerne fra rummet, har vi udført missioner så forskellige steder som Norge, Finland, Frankrig, Spanien og Australien. 

Yderligere information

For yderligere information kontakt venligst professor Niels Skou.