JUNO - Mission til Jupiter

NASAs næste mission til det ydre solsystem går til Jupiter, og DTU Space leverer stjernekameraet til sonden.

I 2016 går sonden JUNO i kredsløb om solsystemets største planet, Jupiter. Ved at udforske den enorme gasplanets atmosfære, magnetfelt og indre struktur kan forskerne lære en masse om vores solsystems dannelse og tidlige udvikling. 

JUNO er en NASA mission, og DTU Space er samarbejdspartner og leverer stjernekameraet til sonden. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at sonden hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt, hvis målingerne af for eksempel planetens magnetfelt skal kunne bruges til noget.

JUNO. Photo: NASA  

Kraftig stråling og kulde er en teknologisk udfordring

Det er imidlertid ikke helt let at få instrumenter til at fungere i rummet omkring Jupiter.

"For det første skal elektronikken kunne fungere ved minus 150 grader. For det andet er Jupiter omkranset af de kraftigste strålingsbælter i solsystemet, og derfor skal instrumenterne designes, så de kan holde til den kraftige stråling," fortæller John Leif Jørgensen, der er professor i rumfartsteknologi på DTU Space.

"Som en ekstra udfordring skal stjernekameraet sidde tæt ved magnetometret, der skal måle planetens magnetfelt. For at magnetometret kun måler Jupiters magnetfelt, må elektronikken i stjernekameraet ikke selv udstråle nogen magnetfelter,” tilføjer han. 

Jupiter fortæller om solsystemets dannelse

I øjeblikket eksisterer der flere forskellige teorier om, hvordan Jupiter blev dannet. Og siden Jupiter indeholder mere masse end alle de andre planeter i solsystemet tilsammen, er en forståelse af Jupiters dannelse afgørende for at forstå, hvordan resten af solsystemet blev dannet.

JUNO skal kortlægge Jupiters magnetfelt og tyngdefelt. Det giver information om planetens indre strukturer som for eksempel, hvad kernen består af, og om planetens gas roterer som kugleskaller eller som cylindre. Kernen og rotationen siger meget om de forhold, planeten blev dannet under. Desuden skal sonden måle, hvilke gasser der findes i atmosfæren. Det fortæller om sammensætningen af den gassky, Jupiter oprindeligt opstod af.

Mange fundne exoplaneter minder om Jupiter

JUNO missionen skal dog ikke kun gøre os klogere på Jupiter og vores eget solsystem. Størstedelen af de planeter, der ind til videre er fundet omkring andre stjerner, ligner Jupiter, og for at forstå de fremmede verdner er det vigtigt at forstå, hvilken rolle Jupiter spiller i vores eget solsystem. 

Fakta om JUNO 

JUNO bliver sendt op i 2011, og rejsen til Jupiter tager fem år. Derefter skal sonden kredse om Jupiter i ét år.

JUNO er drevet udelukkende af solenergi, og siden sollyset er meget svagt ude omkring Jupiter, har sonden næsten 60 m2 solcellepaneler, som først folder sig ud, når sonden er i rummet.

Sonden med solpaneler tegner en cirkel, der er over 20 m i diameter.  

Efter opsendelsen tager JUNO en ekstra tur forbi Jorden. Sonden bruger Jordens tyngdekraft som en slynge, der kaster den afsted mod Jupiter. 

JUNO er kun den anden sonde i historien, der skal gå i kredsløb om Jupiter. Den første var Galileo i 1995, som også sendte en lille sonde ned gennem Jupiters atmosfære.  

Klik på billedet for at se en større version.Photo: NASA