Stjernenavigation

Forskere på DTU Space har udviklet et stjernekompas, der i dag er et uundværligt instrument ombord på mange internationale rumsonder og satellitter.

Et stjernekompas gør det muligt for satellitter og rumsonder at orientere sig, så forskerne altid ved nøjagtigt, hvilken vej satellitten vender i rummet. Uden den viden er satellittens videnskabelige målinger ofte ubrugelige.

Stjernekompasset består af to hoveddele: Et digitalkamera, der fotograferer stjernehimmelen og en computer, der matcher digitalbillederne til et stjernekort lagret i computeren. Ved at sammenligne den fotograferede stjernehimmel med stjernekortet, kan stjernekompasset afgøre, hvilken retning det selv, og dermed satellitten eller rumsonden, vender.

Fakta om stjernekameraet 

Stjernekompasset bestemmer sin retning i rummet med en usikkerhed på kun 1,5 buesekund. Det svarer til, at vi kunne se over- og underkanten på en liggende 50-øre på 300 meters afstand.   

Stjernekompasset blev oprindeligt udviklet til den danske Ørsted satellit. Det blev første gang testet i 1995 ombord på en NASA-sonde ved navn Thunderstorm, der testede nye teknologier til brug i rummet. Siden har DTU Space udviklet stjernekompasset, så det er blevet stadig mere kompakt og sofistikeret, og til dato har instrumentet fløjet på mere end 50 internationale missioner, heriblandt JUNO, Swarm, PRISMA, CHAMP, PROBA og GRACE, og der er udsigt til mange flere.

Ingeniøren har lavet tre videoer om MIs Stjernekameraer


Se, hvordan DTU Space udvikler rumelektronik til de store missioner

Se hvordan DTU Space beskytter Juno-kameraerne mod stråling

Se hele historien bag DTU's berømte Earth Flyby-film

Kontakt

Dorte Werner
AC-TAP
DTU Space
45 25 35 87