DJI, All Over Press, Shutterstock

Droner til gavn for samfundet

fredag 26 maj 17
|
af Morten Andersen

Kontakt

Michael Linden-Vørnle
Astrofysiker og chefkonsulent
DTU Space
45 25 97 61

Kontakt

Pernille Nielsen
Forsker
DTU Aqua
35 88 33 75

Kontakt

Jakob Jakobsen
Forsker
DTU Space
45 25 97 78

Kontakt

Arne Døssing Andreasen
Seniorforsker
DTU Space
45 25 97 73
Droner skal løse samfundsnyttige opgaver, lyder det i Danmarks nationale dronestrategi. Og nu er en stribe DTU-projekter gået i luften.

Blåmuslinger, ålegræs og miner, der befinder sig i havet som et levn fra længst afsluttede krige, er eksempler på mål for droner, der bliver sendt til vejrs i DTU-projekter.

Med andre ord er DTU godt i gang med at virkeliggøre målet i regeringens nylige nationale dronestrategi om at benytte droner til at løse vigtige samfundsopgaver.

”Strategien løfter området og passer godt ind i den indsats, som vi har bygget op på DTU over de seneste år,” siger chefkonsulent Michael Linden- Vørnle, DTU Space. Han leder DTU Space DroneCenter, som blev stiftet i efteråret 2014.

Der medvirker forskere fra DTU Space i alle projekter under centeret, men også forskere fra en række andre institutter.

”Selve det at få et stykke isenkram til at flyve er ingen kunst i dag. Det spændende er, når man kombinerer droneteknologien med andre fagligheder. Her har DTU især mulighed for at bidrage markant,” siger Michael Linden-Vørnle.

Muslinger og østers i Vadehavet

I Vadehavet koordinerer Dansk Skaldyrcenter ved DTU Aqua et projekt, hvor droner kortlægger tre arter af skaldyr, nemlig blåmuslinger, hjertemuslinger og stillehavsøsters. Den danske del af Vadehavet er nationalpark og er desuden beskyttet af EU-lovgivning. Derfor har der ikke været fisket skaldyr i større omfang i Vadehavet i de senere år.

”Men faktisk ved man ikke, om det ville være bæredygtigt at tillade fiskeri efter muslinger og østers, da bestandene ikke er blevet opgjort de seneste ti år,” siger forsker Pernille Nielsen, DTU Aqua.

Tidligere er der dels anvendt flyfotografering, dels undersøgelser til fods for at opgøre bestande af skaldyr i Vadehavet. Flyovervågning kan dække et stort område, men billederne har typisk for dårlig opløsning til, at man kan være sikker på, at det faktisk er skaldyr, man ser. Desuden giver flyfotos umiddelbart kun information om positionerne af muslinger, ikke om mængden af dem. De klassiske metoder, hvor man manuelt tager skrabe- eller rammeprøver fra havbunden, er til gengæld tidskrævende.

”Specielt for bestande på vadefladerne, hvor kortlægningen er foregået til fods, skal der bruges mange timer for at få et godt estimat. Muslinger og østers fordeler sig ikke jævnt over havbunden, men klumper sig sammen bestemte steder. Droner kan være med til at dække et meget større område og samtidig gøre estimaterne over bestandene mere præcise,” forklarer Pernille Nielsen.

Styr på ålegræsset

Projektet i Vadehavet finansieres af EU-midler, som forvaltes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Lykkes innovationen i projektet, er der håb om, at metoden kan indgå i den løbende overvågning af skaldyr i danske farvande.

”På den måde kan vi forhåbentlig bidrage til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. En vigtig sidegevinst ved at benytte regelmæssig droneovervågning er, at man løbende får dokumentation for ændringerne i positionerne af skaldyrsbestandene og dermed overblik over, hvor fiskeriet potentielt kan foregå,” siger Pernille Nielsen, DTU Aqua.

I Horsens Fjord og i Lillebælt gennemfører Dansk Skaldyrcenter et beslægtet projekt i samarbejde med DTU Space DroneCenter. Her testes det, om droner også kan kortlægge bestande af blåmuslinger, som ligger på dybere vand. I modsætning til Vadehavet bliver muslingerne i de to farvande ikke blotlagt ved lavvande. Hovedformålet med projektet er imidlertid at udvikle metoder til dronekortlægning af ålegræs.

”Det er fordi, ålegræs er en vigtig indikator for sundhedstilstanden af marine økosystemer. Med droner er det muligt at overflyve veldefinerede arealer og genbesøge præcis de samme områder år efter år. Samtidig vil droneflyvning være billigere i forhold til flyfotografering, som også er en mindre nøjagtig metode,” siger Pernille Nielsen.

Projektet blev indledt i 2016 og strækker sig over to år. Hovedparten af droneflyvningerne sker i løbet af 2017.

Kan advare om isbjerge og pirater

Et andet DTU-projekt omfatter udviklingen af en drone, der er i stand til at flyve langt og til at lette og lande lodret på et skib. Forskere fra DTU Space og DTU Miljø har udviklet dronen Smart UAV (Unmanned Aerial Vehicle – den tekniske term for en flyvende drone) i samarbejde med den nordjyske virksomhed Sky-Watch.

"Selve det at få et stykke isenkram til at flyve er ingen kunst i dag. Det spændende er, når man kombinerer droneteknologien med andre fagligheder"
Michael Linden-Vørnle, chefkonsulent, DTU Space

”Smart UAV er studerende og forskeres drømmeværktøj, fordi den er meget fleksibel. Alt efter behov kan den konfigureres til at teste mange forskellige proof of concept-applikationer,” siger forsker Jakob Jakobsen, DTU Space. Han er projektleder på Smart UAV-projektet, som er støttet af Innovationsfonden.

Ud over selve dronen er der udviklet en række instrumentpakker i projektet. "

F.eks. kan Smart UAV benyttes i projekterne om blåmuslinger og ålegræs. Eller den kan udføre andre former for miljøovervågning, finde højdeprofiler for floder eller sættes ind på redningsaktioner til søs,” forklarer Jakob Jakobsen. ”Man kan også sende dronen ud fra et fragtskib, når man skal sejle i et farvand med risiko for isbjerge, eller man kan bruge den til at spotte piratfartøjer på sikker afstand.”

Magnetometre finder miner

Senest har seniorforsker Arne Døssing, DTU Space, modtaget finansiering fra Innovationsfonden til et projekt, der skal udvikle en særlig version af Smart UAV, som kan finde ikke-eksploderede miner. Der menes fortsat at befinde sig over 10.000 miner fra anden verdenskrig i havet og på land i Danmark. Den kommende drone skal forsynes med magnetometre. Den skal udnytte, at minernes magnetiske profil adskiller sig klart fra omgivelserne. Projektet sker i samarbejde med Sky-Watch A/S, Geo, DONG Energy samt Forsvaret.

”Smart UAV er et godt eksempel på et koncept, som har et meget bredt udviklingspotentiale. Listen over mulige anvendelser vil helt sikkert blive ved med at vokse,” siger Michael Linden-Vørnle og tilføjer, at droneforskningen på DTU skal ses i et større perspektiv:

”Det handler ikke kun om individuelle droner og systemer som Smart UAV. Vi vil gerne fokusere på, hvordan autonome droner i alle domæner – til lands, til vands og i luften – kan supplere og komplementere vores eksisterende infrastruktur. Ud over selve teknologien kræver det også fokus på, hvordan vi tænker dronerne ind i forhold til andre systemer. I sidste ende handler det også om at sikre danske virksomheders mulighed for at få del i det store vækstpotentiale, der ligger i dronebaseret infrastruktur.”

Læs mere om droner her.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.