Virtuel Galathea 3 en en læringsportal, der henvender sig til elever fra 7. klasse og derover.
Formålet med Virtuel Galathea 3 er at tilbyde et solidt fagligt funderet undervisningsmateriale, der varigt sikrer danske elever online adgang til de mange spændende observationer og resultater fra Galathea 3 til brug i undervisningen i fagene fysik, kemi, biologi, naturgeografi og historie.
VirtuelGalathea3 projektet følger op på resultaterne fra Galathea 3 ekspeditionen, som bestod af 50 forskningsprojekter og en jordomrejse fra den 11. august 2006 til den 24. april 2007, i alt 258 dage.
DTU Spaces bidrag til Virtuel Galathea 3 er produktionen af satellitbilleder fra data leveret af blandt andre DMI samt drift af billeddatabasen.
