Samarbejder

Afdeling for Geodæsi udvikler teknologier til måling og observation, og samarbejder med organisationer der har behov for data fra disse teknologier, især indenfor geologi, oceanografi og hydrologi.

Geodatastyrelsen

Afdelingen samarbejder med Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen) om at udvikle og vedligeholde den nationale geodætiske infrastruktur, så brugernes krav om præcision, stabilitet og kvalitet bliver mødt.

Som en vigtig del af dette samarbejde udvikler, vedligeholder og opererer Geodæsi en serie af permanente GNSS reference stationer i Grønland og bidrager til at sikre nøjagtigheden af GPS-systemet såvel som til fastlæggelse af nye internationale geodætiske referencerammer.

Havniveau og tsunamier

Geodæsi driver også tidevandsmålere i Grønland og bidrager til internationale samarbejder omkring overvågning af havniveau og varsling af Tsumanier.

Samarbejder på DTU

Derudover samarbejder Geodæsi med en række andre institutter på DTU omkring konkrete forskningsemner, bl.a.:
  • DTU Informatik: billedanalyse til kortlægning
  • DTU Miljø: anvendelsen af satellitmålinger i hydrologi
  • Polar DTU: arktiske aktiviteter generelt

Ohio State University

Initiativtager til GNET er Dr. Michael Bevis fra Ohio State University, der som Principal Investigator har modtaget en bevilling på godt 3 mio. US Dollar til opbygning af et netværk af permanente GNSS stationer i Grønland. DTU Space medvirker med data fra eksisterende permanente GNSS stationer i Grønland, med egen forskning, planlægning, logistik og deltagelse i feltarbejder.