Jordens magnetfelt. (Illustration: DTU Space)

Afdeling for Geomagnetisme

Afdeling for Geomagnetisme bruger satellitter og jordbaserede målestationer til at udforske jordens magnetfelt. Hermed fås indsigt i forandringer i magnetfeltet og processer koblet til solen.

Magnetfeltet giver værdifuld viden om jordens indre. Dels fordi variationer i magnetfeltet afspejler bevægelser i materialet i kernen. Dels fordi det afdækker forandringen af magnetfeltet over lang tid. Magnetfeltet kan også bruges til at udforske den øvre atmosfære - ionosfæren og magnetosfæren - og til at forske i koblingen med processer på solen. 

Afdelingens aktiviteter fokuserer primært på:
  • at måle jordens magnetfelt.
  • at undersøge målingerne.
  • at udvikle metoder til at adskille de forskellige bidrag i kernen, skorpen og Jordens øvre atmosfære (ionosfæren og magnetosfæren).
  • at udvikle og kalibrere instrumenter til måling af jordens magnetfelt, som bliver brugt i observatorier over hele verden.

Se udvalgte forskningsprojekter her.

Læs en gymnasieopgave - SRP-opgave - om hvordan magnetiske dipoler måles og hvorvidt jordens magnetfelt kan beskrives som dipol. Projektet blev udført med hjælp her fra Afdeling for Geomagnetisme.


Kontakt

Nils Olsen
Professor -afdelingsleder for Geomagnetisme
DTU Space
45 25 97 08

Kontakt

Chris Finlay
Seniorforsker
DTU Space
45 25 97 13