P-sounder - Isradar måler iskappens tykkelse i Grønland og Antarktis

DTU Space skal i samarbejde med det europæiske rumfarts agentur, ESA, udvikle en isradar, der kan måle iskappens tykkelse i Grønland og Antarktis.

Fra en flyvemaskine sender isradaren et signal lodret ned gennem iskappen til det rammer grundfjeldet og reflekteres tilbage. Forskerne måler herefter, hvor lang tid det tager for signalet at bevæge sig fra flyvemaskine, gennem isen og tilbage igen. På baggrund heraf kan de indsamle præcise informationer om, hvor tyk isen er. 

Formålet med målingerne er at finde ud af, hvor hurtigt afsmeltningen foregår. Data om afsmeltningen skal blandt andet benyttes til at danne et klarere billede af, hvilke konsekvenser en stigning i havenes vandstand får for lavtliggende landområder.

Med den nye isradar vil man i fremtiden kunne tage mere detaljerede billeder af isens tykkelse end hidtil. I dag benytter man stadig en 40 år gammel isradar. Men der er nu behov for et mere avanceret radarsystem, som kan give mere præcise informationer om isen.

"I Antarktis sker afsmeltningen ved, at isen flyder ud i havet, hvor den brækker af som store flydende is-øer for derefter at smelte i havet,” siger lektor Jørgen Dall, DTU Space. I 2002 brækkede den 3500 km2 store og 200 m tykke Larsen Ice Shelf af, og siden har den bagved liggende is bevæget sig hurtigere ud mod havet. For at finde ud af, hvor meget is der forsvinder på den måde, må vi kende tykkelsen af isen, og jo flere data vi kan indsamle, jo bedre bliver vi til at forstå, hvad der styrer dens bevægelser. Med den ny isradar vil vi for eksempel kunne finde ud af, om der mellem isen og grundfjeldet er vand, der virker som smøring og får isen til at bevæge sig hurtigere ud i havet."

Fakta om isradar

En isradar skal operere ved en lav frekvens for at signalet kan trænge gennem isen. I dette tilfælde er frekvensen 435 MHz, som ligger i det såkaldte P-bånd lidt over TV frekvenserne. Ifølge de internationale frekvenstildelinger skal en eventuel satellitbaseret isradar også bruge P-båndet, mens alle eksisterende isradarsystemer bruger væsentligt lavere frekvenser. Derfor er et vigtigt formål med den ny isradar at undersøge, om også P-båndssignaler kan trænge gennem den 4 km tykke is i Antarktis.

Mere præcist sender isradaren ved alle frekvenser i intervallet 395 til 475 MHz, for så får den en meget bedre opløsning. Den kan for eksempel skelne de mange lag, indlandsisen består af, og dermed give oplysninger om, hvordan isen bevæger sig.

Ved at sende og modtage radarsignaler med flere forskellige polarisationer kan man måle iskrystallernes orientering og således få endnu mere at vide om isens bevægelser.