Prisbelønnet DTU Space-forsker holder foredrag om klimaforandringer

Den prisvindende seniorforsker på DTU Space, Jens Olaf Pepke Pedersen, holder foredrag om, hvordan klimaforandringer kan blive selvforstærkende.

Sammen med blandt andre professor emeritus Gary Shaffer fra Københavns Universitet har Pepke Pedersen analyseret data fra klimaforandringer, der fandt sted for 56 millioner år siden. Her oplevede Jorden en episode med kraftig global opvarmning (kendt som det paleocæne-eocæne termale maksimum, PETM). Ifølge forskerne finder der under opvarmningen af kloden en proces sted, som gør den globale opvarmning selvforstærkende, hvilket kan blive tilfældet i forbindelse med de aktuelle klimaforandringer.

De to forskeres og deres kollegers arbejde på dette felt er for nylig kåret til årets danske forskningsresultat i 2016 af videnskab.dk.

Tidspunkt

man 19 jun 17
19:30 - 21:00

Arrangør

Deltagelse er gratis. Arrangementet er åbent for alle, og ingen tilmelding er nødvendig. Selskabet for Naturlærens Udbredelse har arrangeret foredraget.

Hvor

Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København.
http://www.space.dtu.dk/kalender/arrangement?id=5952bf74-ee4a-42f1-81de-29911ea90f41
25 JUNI 2017