Signal fra gravitationsbølger. Illustration: Johan Jarnestad/The Royal Swedish Academy of Sciences.

Nobelprisen i fysik går til opdagelsen af gravitationsbølger

tirsdag 03 okt 17

Kontakt

Kristian Pedersen
Direktør
DTU Space
45 25 95 01
DTU Space lykønsker de tre amerikanske forskere bag opdagelsen af gravitationsbølger, som i dag har fået Nobelprisen i fysik. DTU Space forsker blandt andet i sorte huller og neutronstjerner, hvor gravitationsbølger opstår.

Gravitationsbølger - eller tyngdebølger, som de også kaldes - blev forudsagt af Albert Einstein for lige over 100 år siden. Den 14. september 2015 blev de så observeret i virkeligheden for første gang nogensinde med LIGO-detektoren i USA. Nu har det udløst Nobelprisen i fysik.

"Vi ønsker vores amerikanske kolleger tillykke med den ærefulde pris for deres banebrydende arbejde med at vise, at gravitationsbølger eksisterer som forudsagt af Einstein"
Kristian Pedersen, direktør DTU Space

Signalet stammede fra en kollision mellem to sorte huller godt 1,3 mia. år tidligere. Siden har der været flere målinger, og der er nu observeret gravitationsbølger fire gange, senest i august i år.

Årets Nobelprisvindere i fysik er pionererne på området Rainer Weiss (85, født i Tyskland), Kip S. Thorne (77) og Barry C.  Barish (81), alle amerikanere.

Gennem flere årtier har de arbejdet på at udvikle de nødvendige teknologier og metoder til at måle tyngdebølgerne, som det altså nu er sket. Det er sket med deres enorme bidrag til udvikling og etablering af LIGO-anlæggene i USA, hvor observationerne først blev gjort. LIGO - Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory - er et gigantisk samarbejdsprojekt mellem godt 1.000 forskere fra 80 institutioner i mere end 20 lande.

Tillykke fra DTU Space

”Vi ønsker vores amerikanske kolleger tillykke med den ærefulde pris for deres banebrydende arbejde med at vise, at gravitationsbølger eksisterer som forudsagt af Einstein. Deres arbejde med LIGO har banet vej for de observationer, der nu er gjort. Det er en stor bedrift, som også handler om vores rumforskning,” siger astrofysiker og direktør på DTU Space, Kristian Pedersen.

”På DTU Space arbejder vi fra rummet både med forskning i sorte huller og neutronstjerner, som er kilderne til gravitationsbølger. Vi er med i flere nuværende og kommende rum-missioner på dette område, og vi ser frem til at være med til at gøre flere nye opdagelser om vores univers.”

I begrundelsen for at tildele de tre amerikanere den fornemme pris skriver Nobel-komitéen, at ”Det er en helt nye måde, at se de voldsomme hændelser i rummet på, og en opdagelse der tester grænserne for, hvad vi ved.”

Måler størrelser mindre end en atomkerne

Opdagelsen af gravitationsbølger er et eksempel på, hvordan videnskab udfoldes i praktis til gavn for os alle; Først fremsætter Einstein en teori, som indebærer, at der må findes tyngdebølger, samtidig med at han faktisk mener, at de vil være nærmest umulige at detektere. Og så 100 år efter har andre forskere udviklet teknologien til at eftervise, at de faktisk findes, og at teorien dermed holder.

Gravitationsbølger spredes med lysets hastighed og spredes i hele universet, som  forudsagt af Einstein i hans almene relativitetsteori.

De opstår eksempelvis, når to sorte huller roterer omkring hinanden. Og de påvirker rum og tid på en måde, så rummet så at sige virker mindre. LIGO-detektoren måler denne påvirkning, når tyngdebølgerne paserer jorden. Det sker  ved hjælp af de gigantiske laserinterferometre i USA. Forandringen, der måles svarer til, at fastslå en ændring på nogle få tusindedele af et atomkernes diameter på en fire kilometer lang strækning.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.