Efter at de første exoplaneter blev detekteret i 1990'erne er antagelsen nu, at der formentlig findes milliarder af dem i Mælkevejen, og det er blevet et stort forskningsfelt. (Illustration: ESA/Hubble/ESO/M. Kornmesser)

DTU-ledet forskerhold opdager næsten 100 nye exoplaneter

torsdag 15 feb 18

Kontakt

Andrew Mayo
Ph.d.-studerende
DTU Space
45 25 59 70

Ny exoplanet-gruppe på DTU Space

I løbet af de seneste par årtier er vi gået fra at antage, at exoplaneter eksisterede til at vide, at det gør de faktisk. Blandt andet takket være Kepler-missionen.

I dag er antagelsen, at der sandsynligvis findes flere exoplaneter end stjerner i vores galakse, Mælkevejen.

 

For at arbejde med dette fascinerende område har DTU Space i slutningen af 2017 etableret en helt ny exoplanet-forskningsgruppe.

 

Gruppen ledes af professor Lars A. Buchhave.

Et internationalt forskerhold anført af Ph.d.-studerende Andrew Mayo på DTU Space har netop verificeret opdagelsen af 95 exoplaneter.

Opdagelsen af de 95 nye exoplaneter er baseret på data fra NASA’s K2-mission. Det bringer antallet af nye exoplaneter fundet med K2-missionen op på næsten 300. De nye resultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Astronomical Journal.

“Vi har som udgangspunkt analyseret 275 kandidater, hvoraf 149 er valideret som exoplaneter. Heraf viste de 95 sig så at være nye opdagelser,” siger Andrew Mayo, som er ph.d.-studerende på DTU Space.

Arbejdet med at analysere de mange data har stået på, siden de første data fra K2-missionen kom ud i 2014.

Andrew Mayo er hovedforfatter til arbejdet, der nu publiceres i Astronomical Journal. Forskningen er delvis foretaget i forbindelse med Mayos studier ved Harvard College i USA. Derudover har et hold af internationale forskere været involveret fra institutioner som NASA, Caltech, UC Berkeley, Københavns Universitet og University of Tokyo.

Teleskopfejl ledte til ny opdagelse

Kepler-teleskopet blev opsendt af NASA i 2009 for a lede efter exoplaneter i et specifikt område i rummet. Men i 2013 opstod fejl, som indebar, at den oprindelige mission måtte ændres. Det lykkedes astronomer og ingeniører at få teleskopet til at fungere ved periodevis at ændre dets undersøgelsesområde, og på det grundlag blev K2-missionen etableret. Dermed kan teleskopet den dag i dag stadig afsøge himmelrummet for exoplaneter.

"Exoplaneter er et superspændende område at forske i"
Andrew Mayo, ph.d.-studerende, DTU Space

Exoplaneter er betegnelsen for planeter, der kredser om en stjerne ligesom vores Jord kredser omkring solen. Der antages at være milliarder af dem.

Måden, exoplaneterne findes på, er ved via teleskopet at identificere det fald i lysintensiteten fra en stjerne, som kan måles, når en planet, der kredser omkring den, passerer forbi. Det målte fald i lysets intensitet er dog kun en indikation, som så skal undersøges nærmere for at afgøre, om der faktisk er tale om en exoplanet.

Exoplaneter er et relativt ung fænomen inden for astronomien

Den første exoplanet blev detekteret i 1995. Siden er der ialt afdækket omkring 3.600, som rangerer fra små jordlignende planeter til store gasgiganter i stil med Jupiter.  

Mayo og hans kolleger har analyseret hundredvis af signaler fra potentielle exoplaneter for at finde de 95 planeter.

“Nogle af signalerne stammede fra multiple stjerne-systemer eller støj fra Kepler-fartøjet. Men vi fik også detekteret planeter, der rangerer fra mindre end Jorden til planeter større end Jupiter,” siger Andrew Mayo. 

En stjerne var mere klar end de andre

Kepler-teleskopet - både den oprindelige mission og K2-missionen - har ydet et stort bidrag til forskningen i exoplaneter. Hidtil har disse missioner leveret data om over 5.100 potentielle exoplanet-kandidater, der nu  undersøges nærmere.

"Exoplaneter er et superspændende område at forske i. Vi fik blandt andet valideret en planet, der kredser omkring en stjerne kaldet HD 212657, som nu anses som den klareste stjerne fundet af Kepler eller K2-missionen, hvorom der kredser en valideret planet,” siger Andrew Mayo.

Med nye missioner som James Webb-teleskopet og TESS-missionen, der begge planlægges opsendes inden for det kommende års tid, vil der komme endnu mere ny og fascinerende viden om de fjerne planeter, der kredser omkring stjerner ude i mælkevejen.

Især de mere jordlignende planeter, der teoretisk set har mulighed for at rumme liv, er der stor interesse for at finde.DTU Space er involveret i begge de kommende missioner.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.