Den danske astronaut Andreas Mogensen rejser i 2015 på sin første mission op til den Internationale Rumstation. Det er med til at fastslå Danmark som en vigtig rumfartsnation, og får stor betydning for vores ambitioner og visioner – og for forskning på DTU Space.
Danmarks første astronaut Andreas Mogensen er netop blevet tildelt sin første rummission. Det afslørede Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser onsdag på et pressemøde på Planetariet. Han sendes op den 30. september 2015 med det russiske Soyuz rumfartøj fra Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan på en 10 dage lang mission til den Internationale Rumstation.
Direktør for DTU Space Kristian Pedersen er begejstret for opsendelsen:
”Andreas Mogensen er den første dansker, der kommer i rummet og dermed bevæger sig ud til den fjerneste grænse. Andreas Mogensen vil synliggøre og personificere, at Danmark er med helt fremme, når det gælder rumfart og rumforskning. Det vil uden tvivl give et mentalt løft – ikke bare indenfor rumfart og rumforskning – men gør at vi tør øge vores ambitioner og visioner på mange andre områder”, siger Kristian Pedersen.
Astronaut skal hjælpe DTU Space
Andreas Mogensen er tilknyttet DTU Space som adjungeret lektor og hans tur til ISS giver også nye muligheder for forskning på instituttet. Han ankommer nogle måneder før tordenobservatoriet ASIM, der ledes af DTU Space, sendes op til rumstationen.
”ASIM skal måle kæmpelyn i atmosfæren, som slår fra skyerne og op i 80 km højde. Det sker med et antal optiske kameraer, der ser lodret ned fra rumstationen. Oprindeligt var det planen også at have kameraer, der ser vandret mod horisonten, men det blev skåret væk i budgettet. Heldigvis har vi fået mulighed for at udnytte nogle af Andreas’ timer på ISS, så han kan lave nogle of de målinger for os. Vi giver ham kamera, linser og optik med, så han kan tage billeder af torden fra flere perspektiver,” siger leder af ASIM, afdelingsleder Torsten Neubert fra DTU Space. Han ser frem til den øgede værdi og opmærksomhed, som Andreas Mogensens tur til ISS kommer til at give ASIM og andre danske rumprojekter.
Løft til dansk industri
Også dansk industri kommer til at mærke det øgede fokus på rummet.
”Det kræver fantasi og unikke løsninger, når teknologi skal udvikles til at række til det yderste i rummet. De teknologier, der udvikles til rumfart, driver også udviklingen af andre teknologier her på jorden,” siger Kristian Pedersen.
Det er også tilfældet for ASIM, der bygges i samarbejde med danske TERMA. TERMA er hovedentreprenør på hardware og software til instrumenterne, mens DTU Space står for den videnskabelige ledelse og dele af teknikken.
”Det er nyt for industrien at stå for så stort et projekt, så samarbejdet om ASIM får os ind i den hårde kerne af space business,” siger Torsten Neubert.
Han understreger samtidig, at projektet er med til at løfte den højteknologiske udvikling. Da ASIM skal kobles på den internationale rumstation er kravene til sikkerhed af instrumenterne ekstra høje. Derfor har DTU Space og Terma udviklet nye procedurer for at højne sikkerheden.
Inspirere unge til at studere rumteknologi
Kristian Pedersen regner også med, at den danske astronaut får betydning for de unges interesse i rummet.
”Andreas Mogensen er en rollemodel og et fyrtårn indenfor dansk rumfart. Han vil uden tvivl styrke unge menneskers interesse i rumforskning og forhåbentligt inspirere nogle af dem til at læse Geofysik og Rumteknologi her på DTU,” siger direktøren.
- en ny mobil kommunikationsenhed i kontakten til jorden
Med den kan astronauterne håndfrit benytte flere nye kommunikationsteknikker målrettet flere brugere ad gangen. Systemet får avanceret 3D visualisering og augmented reality-funktioner, der giver offentligheden mulighed for live at følge aktiviteterne på rumstationen, som gennem øjnene på astronauterne.
- en ny generation af sensorer og monitoreringsenheder
Sensorerne bliver båret på kroppen og skal overvåge basale livsfunktioner.
- en ny ”skinsuit”
Skinsuiten er en stram dragt fremstillet af elastisk materiale, der skal simulere jordens tyngdefelt og dermed formilde nogle af de gener, som kroppen har ved vægtløshed, som muskeltab og afkalkning af knoglerne.