Gravitations-kort over jorden. (Billede: NASA)

Afdeling for Geodæsi og Geodynamik

Forskerne arbejder med observation, opmåling og kortlægning af Jorden i relation til blandt andet klimaforandringer. Der arbejdes med måling og observation af jordens tyngdefelt, forskydninger i jordskorpen, isdække samt jord- og havoverfladeniveauer.

Vi arbejder med: Overvågning af forskydninger i jordskorpen og ændringer af iskapper og vandstandshøjde i forbindelse med bl.a. klimaændringer. Opmåling af jordens tyngdefelt, dvs. måling af tyngdekraftens variation hen over jordoverfladen. Præcisionsopmåling og monitorering af topografi og ændringer i land- hav- og isoverflader. Teknologi til navigation til lands, vands og i luften.

Der er fokus på at sikre høj kvalitet i såvel forskningen som de relaterede ydelser, der leveres til myndighede. Det gælder især projekter indenfor højpræcisionsovervågning af forandringer i jordskorpen på Grønland.

Forskningen sker i samarbejde med internationale projekter som blandt andet støttes af EU og ESA. Observationer og forskning foretages med satellitter, fly og droner samt 'on ground' på jorden/isen.


Kontakt

Michael Schultz Rasmussen
Afdelingsleder for Geodæsi og Geodynamik
DTU Space
45 25 96 86