To nye bevillinger fra Willum Fonden og Carlsbergfondet skal bl.a. bruges til at forske i galaksers livscyklus - her ses en del af de to interagerende galakser kaldet Arp 273. (Illustration: NASA, ESA, Hubble Heritage Team/STScI/AURA)

Unge DTU Space-forskere anerkendes med nye bevillinger

fredag 29 jan 21

Kontakt

Georgios Magdis
Lektor
DTU Space

Kontakt

Thomas Greve
Lektor
DTU Space
45 25 96 88

Forskning i det tidlige univers

Cosmic Dawn Center (DAWN) er et Center of Excellence finansieret af Danmarks Grundforskningsfond, hvor DTU Space er partner, forskes i de første galakser, stjerner og sorte huller. Det er et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet.

 

 

Læs mere om Georgios Magdis og hans forskning her.

 

Og om Thomas Greve og hans nye bevilling her.

DTU Space-forskerne Georgios Magdis og Thomas R. Greve modtager i alt 8,7 mio. kr. til deres forskning i galakser, sorte huller og stjerners udvikling fra Villum Fonden og Carlsbergfondet.

Forskningen i forståelsen universets store spørgsmål styrkes nu på DTU Space med to nye bevillinger fra Villum Fonden og Carlsbergfondet. Forskerne Georgios Magdis og Thomas R. Greve får i alt 8,7 mio. kr. over tre år fra fondene til deres forskning. Forskerne er tilknyttet Cosmic Dawn Center, som er et samarbejde mellem DTU/DTU Space og Niels Bohr Institutet på Købehavns Universitet.

Lektor Georgios Magdis har fra Villum Fonden modtaget 4 mio. kr. i støtte til forskningsprojektet ’The Hidden Cosmos; Bringing to light the agents of star formation and heavy element production in the early Universe’.

Projektet skal udforske de første galaksers ’egenskaber’ og  ‘livs-cyklus’ over de seneste 13 mia. år af universets historie. Bevillingen fra Villum Fonden er et såkaldt Young Investigator Program Extension Grant (YIP+). Georgios modtog i 2016 en YIP-bevilling fra samme fond til projektet ’Gas to Stars, Stars to dust; tracing star formation across cosmic time’.

Lektor Thomas R. Greve har fået en Carlsberg Young Researcher bevilling på 4,7 mio. kr. fra Carlsbergfondet. Bevillingen går til forskningsprojektet ’Protoclusters and Supermassive Black Holes’.

Dette forskningsprojekt skal afdœkke hvordan galaksehobe dannes og udvikler sig gennem kosmisk tid i perioden fra en til tre mia. år efter universets dannelse ved Big Bang. Projektet skal også forske i, hvordan supermassive sorte huller påvirker vœksten af galakser og galaksehobe. Thomas modtog i 2020 ligeledes fra Carlsbergfondet en bevilling til projektet ‘GISMO and the Greenland Telescope - A New Window to the Universe’.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.