Foto Torkel Gissel Nielsen

DTU Aqua følger i Disko-bugten de tydelige tegn på klimaforandringer

mandag 21 mar 22

Kontakt

Torkel Gissel Nielsen
Professor
DTU Aqua
35 88 34 94

Kontakt

Delove Abraham Asiedu
Ph.d.-studerende
DTU Aqua

Når forskere fra DTU Aqua rejser til Disko-bugten i Grønland nu i marts, er det én tur ud af mange monitoreringsture gennem de sidste tre årtier. Og forskernes resultater taler deres tydelige sprog: Havmiljøet har ændret sig markant, og fødekædens grundlag, plankton, er påvirket. 

Vejret i Qeqertarsuaq ved Disko-bugten på Grønlands vestkyst er flot: –20 grader, høj sol og bugten dækket af is, rapporterer ph.d.-studerende Delove Asiedu og professor Torkel Gissel fra DTU Aqua. De to forskere er lige landet i Qeqertarsuaq på Disko-øen for at være der i 21 dage på monitoreringstur. Her skal de sammen med forskere fra KU foretage målinger af havtemperaturer, saltindhold, næringssalte og plankton i vandet ud for Disko-øen, som så mange gange tidligere.

Målingerne taler deres tydlige sprog: Naturen og havmiljøet ændrer sig pga. klimaændringerne. Isdækket vil sandsynligvis ikke være det samme i årene, der kommer, når man lander i marts i Qeqertarsuaq. Professor Torkel Gissel har forsket i Disko-bugtens klima og planktonfødekæde i 30 år:

"Nu er isdækket meget begrænset og uforudsigeligt med store konsekvenser for fødekæden i havet og de fangere, som i sidste ende er afhængige af et stabilt isdække for at komme ud på fangst og fiskeri fra isen."
professor Torkel Gissel.

”Da vi startede med at arbejde i Disko-bugten var der 5-6 måneders stabilt vinterisdække på bugten. Nu er isdækket meget begrænset og uforudsigeligt med store konsekvenser for fødekæden i havet og de fangere, som i sidste ende er afhængige af et stabilt isdække for at komme ud på fangst og fiskeri fra isen,” fortæller Torkel Gissel.

Sammen med fangerne

Monitoreringsarbejdet foregår i tæt samarbejde med KU, AAU og Grønlands naturinstitut og foretages fra KU’s arktiske station, som ligger i Qeqertarsuaq, tidligere Godhavn. Her bor cirka 850 mennesker.

De lokale fangere er også involveret i forskernes monitoreringsarbejde. Når forskningsskibet Porsild ikke kan komme ud, tager fangerne prøver gennem isen eller fra deres joller – citizen science er meget værdifuldt, fortæller Torkel Gissel.

Gennem dette samarbejde foregår monitoreringen af bugten systematisk. For selvom forskerne fra DTU Aqua kun selv er on location få gange om året, bliver temperaturer og salt målt 10-15 gange om året. Og hvad er det så særligt forskerne interesserer sig for?

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen
Foto: I vinterhalvåret foregår rejser til Disko med helikopter. "Fantastisk landskab og en unik mulighed for at se områdets store hvaler," fortæller Torkel Gissel, her på vej sammen med ph.d.-studerende Delove Assiedu.

”Vandet er blevet varmere. Men det primære er, at havisdækket er blevet meget kortvarigt og isen tyndere. Det har konsekvenser for, hvad der sker i vandet, da sollyset kommer ned i vandet tidligere, idet der ikke er is, der skygger, så planktonvæksten starter tidligere.
Hvad det i sidste ende betyder for produktionen af den føde, dvs. vandlopper, som er vigtige for fisk og skaldyr, er noget af det, vi er interesserede i,” siger Torkel Gissel.

Det sårbare økosystem

Ud over havtemperaturer og saltindhold bliver vækstforholdende for plankton i havet undersøgt. Delove Asidu undersøger i sit ph.d.-projekt, hvordan plankton reagerer på giftstoffer i vandet. Ud over effekter som stigende vandstand og ændret saltindhold sker der nemlig det, når indlandsisen smelter, at giftstoffer, som hidtil har været bundet i isen, bliver skyllet ud i havet.

I havet omkring Grønland finder man bl.a. tungmetallet kviksølv. Forskningen viser, at kviksølvgas gennem årtier er blevet ført gennem luften, ikke mindst fra Asien, og er faldet ned på Grønland, hvor det er akkumuleret i isen.

Ligeså stort, vildt og koldt Grønland kan være, ligeså sårbart er økosystemet mod nord, fordi der kun indgår få led i fødekæden. Her er planteplankton det første og altafgørende led for videre liv i fødekæden – det er the basis of life, som Delove Asiedu siger:

”Planteplankton findes på hele kloden. Det er føde for dyreplankton, som er føde for fisk. I Arktis er plankton dobbelt stresset af både kviksølvforgiftning og stigende havtemperaturer,” fortæller Delove Asiedu. 

Forskerne iagttager, at fedtindholdet i dyreplankton er svundet ind over årene. Og det er ikke godt, for fedt er forudsætningen for, at de arktiske dyr kan overleve den lange uproduktive vinterperiode.

Men Delove Asiedu fortæller, at det er vigtigt med forskning på området, for der mangler viden om, hvordan forureningen med kviksølv fra den smeltende is indvirker på hele fødekæden – fra plankton via fisk og havpattedyr til mennesker.

Cocktaileffekten
De samtidige effekter af klimaændringerne og f.eks. kviksølvforurening på havets fødekæder kaldes cocktaileffekten.

DTU Aqua-forskernes igangværende resultater fra Disko-bugten bliver rapporteret i rapporter og videnskabelige artikler.

Fotos: Torkel Gissel Nielsen

Fotoet i toppen af artiklen: Disko-øen set fra Illulisat

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen
Mange af mændene i Qeqertarsuaq lever af fangst. Her en, der har skudt to isbjørne. Der er kvoter på jagt på isbjørn i Grønland.

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen
Disko-bugtens karakteristiske kæmpe isfjelde, som kælves fra Illulisat-gletschere i store mængder.

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen
Ph.d.-studerende Delove Asiedu

Diskobugten fiskekutter foto Torkel Gissel Nielsen
Kutter på vej hjem fra bugten. Der er et stort fiskeri på hellefisk og rejer i Disko-bugten.

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen

Disko-bugten monitoreringstur foto Torkel Gissel Nielsen
Udsigten fra Arktisk Stationslaboratoriets vindue, probably the best office view in the world, siger Torkel Gissel ;)

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.