Små røde prikker i universet kan gemme på hidtil ukendt type objekt
Med bidrag fra DTU Space har et internationalt forskerhold måske fundet en hidtil ukendt type astrofysisk objekt i form af en ’sort hul-stjerne’, som er et sort hul indhyllet i en enorm kappe af lysende gas. Opdagelsen er for nylig offentliggjort i Nature.
I optagelser fra James Webb-rumteleskopet har forskerne fundet en række uforklarlige ’små røde prikker’ (som ses i den gule ramme på billedet). Nu har de analyseret en af dem nærmere og opdaget, hvad der formentlig er en ’sort hul-stjerne’. Billede: JWST
fredag 21 august 2026
Morten Garly Andersen
Det går stærkt i udforskningen af det fjerne univers i disse år. Nye teleskoper på Jorden og i rummet kombineret med større regnekraft giver forskerne helt nye muligheder for at undersøge universets tidligste historie.
Ikke mindst James Webb-rumteleskopet har åbnet et nyt vindue til det tidlige univers. Her har et internationalt forskerhold med deltagelse fra DTU Space, anført af forskere fra MIT, nu gjort en overraskende opdagelse.
Forskerne har undersøgt en af de mystiske ’Little Red Dots’ eller ’små røde prikker’, som James Webb-rumteleskopet har fundet i det tidlige univers. Analysen peger på, at der kan gemme sig en hidtil ukendt type astrofysisk objekt bag prikken.
”Hvis vores analyser og antagelser holder, som vi mener er tilfældet, så kan det her være en meget stor opdagelse. Det vil være det første eksempel på en hidtil ukendt type astrofysisk objekt, som vi kalder en ’Black Hole Star’ eller på dansk en ’sort hul-stjerne’,” siger Kasper Elm Heintz, lektor og astrofysiker på DTU Space.
”Kombinationen, vi har afdækket, af et sort hul og noget, der minder om en enorm stjerne, er aldrig set før, så det er superspændende,” siger Kasper Elm Heintz.
Minder om en gigantisk stjerne på størrelse med vores solsystem
En sort hul-stjerne er ifølge forskernes fortolkning et såkaldt supertungt sort hul (på engelsk supermassive black hole) indhyllet i en ekstremt tæt kappe af gas, som får hele objektet til at minde om en gigantisk stjerne.
Forskerne vurderer, at det sorte hul i centrum af dette system er omkring 100.000 gange så massivt som Solen, mens kappen af gas omkring det er på størrelse med hele vores solsystem.
Men der er noget ved objektet, som en almindelig stjerne ikke kan forklare. Det udsender omkring 100 milliarder gange mere energi, end nogen kendt stjerne fysisk kan producere. Den slags energi passer langt bedre med et aktivt sort hul, der opsuger stof omkring sig.
Masser af små røde prikker og måske flere ’sort hul-stjerner’
Den røde prik står langt fra alene. På James Webb-rumteleskopets billeder af det tidlige univers dukker de små, røde og meget lysstærke objekter op igen og igen.
Men hvad der gemmer sig bag dem, har været et af de store spørgsmål, siden teleskopet begyndte sine observationer for få år siden.
”Vores billede af denne type objekt udvikler sig meget hurtigt,” siger hovedforfatter på Nature-artiklen, Rohan Naidu, som er NASA Hubble Fellow og Pappalardo Fellow ved MIT’s Kavli Institute for Astrophysics and Space Research.
De små røde prikker ser ud til at være udbredte i det tidlige univers nogle få hundrede millioner år efter Big Bang. Altså ganske kort tid efter universets fødsel for cirka 13,8 mia år siden. De er tilsyneladende stort set forsvundet i universet i dag.
Hvis forskernes fortolkning holder, har de derfor ikke blot identificeret den første mulige sort hul-stjerne. Opdagelsen kan også være en nøgle til at forstå, hvad der gemmer sig bag mange af de andre små røde prikker i det tidlige univers.
”Hvis det holder, ser det ud til, at der kan være mange af denne fascinerende type objekter derude, som vi først lige er begyndt at afdække,” siger Kasper Elm Heintz.
“De her nye observationer gør, at vi langt bedre kan forstå og måle, hvordan de første supertunge sorte huller blev dannet i universet”.
Objektet er i øvrigt døbt MoM-BH-1. Et-tallet er ikke tilfældigt. Forskerne forventer, at det kan være det første af flere.
En tilfældig opdagelse og komplekse model-beregninger
Faktisk var forskerne på jagt efter noget helt andet, da de gjorde opdagelsen. De ledte efter nogle af de fjerneste og tidligste galakser i universet, da den usædvanligt røde og lysstærke prik skilte sig ud i observationerne fra James Webb-rumteleskopet.
For at finde ud af, hvad der gemte sig bag prikken, testede forskerne derefter forskellige forklaringer ved hjælp af komplekse fysiske model-beregninger.
De undersøgte, hvilke astrofysiske forhold der kunne skabe det karakteristiske røde lys. Og her pegede resultaterne så på den usædvanlige kombination af et supertungt sort hul omgivet af en ekstremt tæt kappe af gas.