Der kastes glans over DTU Space med "Sapere Aude Ung Eliteforsker"-bevilling

Rumteknologi
Arne Døssing fra DTU Space  har modtaget den prestigefyldte ”Sapere Aude Ung Eliteforsker”-bevilling og skal kigge tilbage i tiden for at studere Hot Spot Vulkanprovinser og deres indflydelse på klodens klima og ikke mindst magnetfeltet omkring Jorden.

På DTU Space skal Arne Døssing (Post Doc) kigge tilbage i tiden i forbindelse med hans forskning omkring de såkaldte Hot Spot Vulkanprovinser ("Large Igneous Provinces", LIP´s), som menes at være udbredte i Kridttiden og som man ligeledes mener at kunne koble til den store masseuddøen i slutningen af perioden.

Arne skal have de geofysiske briller på i hans studier, hvor han blandt andet vil se på disse LIP´s indflydelse på Jordens magnetfelt i Kridttiden, hvor der, så vidt vides, ikke fandt polskifte sted i magnetfeltet i cirka 40 millioner år.

Der skal ske et studie og en kortlægning af udbredelsen af disse globale LIP´s i Kridttiden, arkitekturen og skorpestrukturen af LIP´s og ikke mindst sammenhængen mellem Jordens magnetfelt og LIP´s aktiviteterne.

På DTU Space har Arne Døssing (Post Doc) fået en 1-årig tillægsbevilling fra FNU under kategorien ”Sapere Aude Ung Eliteforsker”, og dette sker lige i halen på den 2-årige bevilling, som Arne modtog i sommer 2012 (ligeledes fra FNU).

Styrelsen for Forskning og Innovation har tildelt Arne Døssing (Post Doc) fra DTU Space den prestigefyldte ”Sapere Aude Ung Eliteforsker”-bevilling og i et samarbejde mellem DTU Space, Trond Torsvik og Carmen Gaina fra Oslo Universitet skal ”Large Igneous Provinces” studeres og deres indflydelse på klodens klima og ikke mindst magnetfeltet omkring Jorden forsøges, forstået. 
 

 

Kridttiden er perioden, der foregår for ca. 140-65 millioner år siden.

Man kan i Danmark ved selvstudie på Møns Klint eller Stevns for at få

et direkte kig tilbage i Jordens historie ved at se sedimenterne fra

Kridttiden, der i dag ses som aflejringer fra denne geologiske periode.

  

For yderligere information:

Arne Døssing

Tel 4525 9773

 

Nils Olsen

Tel 4525 9708

Læs mere ->