Absolut gravimetri ved de Antarktiske POLENET stationer

Rumteknologi

I samarbejde med Larry Hothem fra USGS og Terry Wilson fra Ohio State University har DTU Space været inviteret til at lave de første tyngdemålinger ved de Antarktiske POLENET stationer. Dette samarbejde blev etableret på baggrund af det danske instituts erfaringer med målinger ved de Grønlandske POLENET stationer, også kendt under navnet GNET. POLENET består af et netværk af GPS-modtagere, der måler jordens bevægelser kontinuert. 

     
Formålet med DTU Spaces arbejde, der afslutter den 14. december 2011, er at få estimeret den tidslige ændring af tyngdekraften ved POLENET stationerne. Disse ændringer er sammen med tidslige ændringer af højden målt med GPS-udstyr betydningsfulde for beregninger af massebalancen af ismasserne ved polerne og ikke mindst til de geodynamiske studier generelt.
    
Jens Emil Nielsen har deltaget i samarbejdet på McMurdo Stationen i Antarktis, der har fungeret som base for feltarbejdet. Der bliver målt på 6 punkter med instituttets absolutte gravimeter, A10-019. Transporten ud til punkterne har foregået med helikopter eller Twin Otter. Endvidere har de eksterne, involverede partere ytret interesse for kommende samarbejder, hvilket må siges at være en fin anerkendelse i forhold til DTU Spaces bidrag.

 

Photo taken by Jean-Daniel Bernard

Mt Fleming, Antarctica

 

For yderligere information

Emil Nielsen jemni@space.dtu.dk