Swarm-satellitterne er kommet på forsiden af det anerkendte internationale fagtidsskrift ”Geophysical Research Letters”. Dette skyldes den første model for Jordens magnetfelt baseret på de meget nøjagtige magnetfeltsmålinger foretaget af Swarm satellitterne. Nils Olsen fra DTU Space står i spidsen af det international team, der har beregnet denne Swarm Initial Field Model.
Figuren på forsiden af ”Geophysical Research Letters” viser magnetfeltets bidrag fra Jordens kerne (i en dybde på 3000 km) samt det lang svagere bidrag fra magnetiserede bjergarter i Jordens skorpe (ned til 10 til 40 km under Jordoverfladen). Adskillelsen af disse to bidrag, som tilsammen udgør Jordens eget magnetfeltet, er hovedformålet med den nye model.
”Ved at kombinere data fra de tre Swarm satellitter lykkedes det os at adskille støjkilder på en langt mere effektiv måde sammenlignet med, hvad der er mulig med kun en enkelt satellit” forklarer Nils Olsen. ”Derved kan vi bestemme en meget nøjagtig model af Jordens magnetfelt med få måneders data, hvor man tidligere havde brug for flere års data. Dette muliggør mere præcise studier af hurtige ændringer i Jordens magnetfelt ”.
"Ved at kombinere data fra de tre Swarm satellitter lykkedes det os at adskille støjkilder på en langt mere effektiv måde sammenlignet med, hvad der er mulig med kun en enkelt satellit"
Nils Olsen, DTU Space
DTU-forskerne er allerede i gang med at lave en ny, endnu bedre, model ved at anvende en ny udviklet metode til kalibrering af dataene. Denne model forventes at være klar om få måneder.
Læs den videnskabelige artikel her