DTU-forsker opdager sammenhæng mellem eksploderende stjerner, kaldet supernovaer, og liv på jorden.
Ny forskning fra DTU Space indikerer en sammenhæng mellem den del af organisk stof, der er begravet i sedimenter på jorden, og ændringer i supernovaernes forekomst i universet. Det konkluderer seniorforsker Henrik Svensmark i en ny forskningsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
Sammenhæng over tid
Sammenhængen er tydelig i løbet af de sidste 3,5 milliarder år og i mere detaljeret over de seneste 0,5 milliarder år. Den konstaterede korrelation indikerer, at supernovaer kan have dannet de essentielle betingelser for liv på jorden.
"Et stort antal supernovaer fører til et koldt klima med en betydelig temperaturforskel mellem ækvator og polarområder. Dette resulterer i stærke vinde og havblanding, som er afgørende for, at der leveres næringsstoffer til biologiske systemer. En høj næringsstofkoncentration fører til større bioproduktivitet og til, at der ’begraves’ mere organisk stof i sedimenter i havbunden. Et varmt klima har svagere vinde og mindre opblanding af havene, nedsat tilførsel af næringsstoffer, en mindre bioproduktivitet og dermed mindre organisk stof ’begravet’ i havbunden,” forklarer Henrik Svensmark.
"En konsekvens er, at flytning af organisk stof til sedimenter i havbunden indirekte er kilden til ilt. Fotosyntese producerer ilt og sukker fra lys, vand og CO2. Men hvis organisk materiale ikke flyttes til sedimenter, bliver ilt og organisk stof til CO2 og vand. En ’nedgravning’ af organisk materiale forhindrer denne omvendte reaktion. Derfor styrer supernovaer indirekte iltproduktionen, og ilt er grundlaget for alt komplekst liv".
Næringsstof-koncentration følger supernova-frekvensvariation
Ifølge den nye forskning følger koncentrationen af næringsstoffer i havet over de sidste 500 millioner år variationerne i supernovaernes frekvens. Koncentrationen af næringsstoffer i havene findes ved at måle sporstoffer i pyrit (FeS2) indlejret i sediment på havbunden.
"De nye beviser peger på en sammenhæng mellem liv på jorden og supernovaer, medieret af kosmiske strålers effekt på skyer og klima," siger Henrik Svensmark.