Store dele af verden vil i fremtiden komme til at kæmpe med stigende havvandstande på grund af afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Men på det grønlandske fastland er problemstillingen nærmest omvendt. Her hæver landjorden sig hurtigere end vandstanden i disse år.
Den nye forskning fra DTU Space viser, at der nogle steder er sket en hævning af Grønlands grundfjeld på helt op til 20 cm over de seneste 10 år i perioden 2013 til 2023. Det svarer til 2 meter på 100 år. Landhævningen vil fortsætte de kommende år. Det sker blandt andet fordi isen oven på smelter, og trykket på undergrunden dermed lettes.
”Det er ret markante landhævninger, som vi nu kan påvise. De viser, at de lokale forandringer i Grønland sker meget hurtigt, og det kan have stor betydning for livet i Grønland. Det påvirker også Grønlands landkort, da nyt land dukker op fra havet, og der med tiden vil opstå nye øer og skær”, siger Danjal Longfors Berg, ph.d.-studerende på DTU Space.
Han er førstefortaftter på et nyt studie om landhævningen, som han og kolleger netop har publiceret resultaterne af i det anerkendte internationale tidsskrift Geophysical Research Letters.
Data fra statens 61 GNSS-målestationer i Grønland
Forskningen baserer sig på data fra GNET, som er et netværk af 61 målestationer placeret langs de grønlandske kyster. GNET ejes af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), som hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og drives i samarbejde med DTU.
”GNET er en fundamental infrastruktur for geodæsi, med data der blandt andet kan bruges til at måle isafsmeltning og landhævninger. GNET gør forskere, blandt andet på DTU Space, i stand til meget nøjagtigt at overvåge klimaforandringer. Derfor gør vi i SDFI også en stor indsats for at vedligeholde og forbedre de mange målestationer,” siger Morten Hvidberg, vicedirektør i SDFI.
Via GNSS-teknologi, som eksempelvis det amerikanske GPS eller europæiske Galileo, samt lange tidsserier kan man detektere bevægelser i grundfjeldet over tid med millimeter-præcision. Dermed er det et vigtigt instrument til at måle den igangværende afsmeltning af indlandsisen og den afledte hævning af grundfjeldet nedenunder.
Nutidens klimaforandringer og fortidens istid accelererer landhævningen
At Grønland hæver sig er velkendt. Det gør Danmark også. Det skyldes, at landmassen under seneste istid blevet trykket ned af en meget tyk iskappe. Denne istid sluttede for omkring 12.000 år siden, men landmassen er stadig ved at hæve sig efter trykket fra isen. Den øgede afsmeltning fra indlandsisen grundet den globale opvarmning i nyere tid, har de seneste to årtier medført yderligere og meget hurtigere lokal landhævning ved Grønlands kyst.
”De landhævninger, vi ser i Grønland i disse år, kan ikke alene forklares med den naturlige udvikling efter den seneste istid. Grønland hæver sig væsentligt mere. Med vores data fra GNET kan vi meget nøjagtigt isolere den del af landhævningen, som skyldes de nuværende globale klimaforandringer,” siger DTU Space-professor Shfaqat Abbas Khan, som er medforfatter på det nye studie.
De 61 GNET-stationer, som leverer vigtige data til klimaforskningen, udgør samtidig rygraden i den Grønlandske geodætiske infrastruktur. Data fra stationerne bruges til flere opgaver af myndigheder og private aktører. Stationerne er aktive året rundt, og nye data bliver løbende udstillet på SDFI’s Dataforsyningen, hvor de er frit til rådighed for alle interesserede brugere.
