Jorden – vores levende planet

Jorden er vores hjem og den tredje planet fra Solen. Den befinder sig i gennemsnit omkring 150 millioner kilometer fra Solen og har en diameter på cirka 12.750 kilometer.

Jorden blev dannet for omkring 4,5 milliarder år siden. Dengang var den meget anderledes end den blå og grønne planet, vi kender i dag. Den unge Jord var ekstremt varm, blev ramt af asteroider og havde hverken have eller en atmosfære, som mennesker kunne have overlevet i. 

Det første liv på Jorden var meget simpelt. Der var mikroskopiske organismer, som gennem fotosyntese begyndte at frigive ilt. Over lang tid voksede mængden af ilt i atmosfæren. Det var med til at skabe betingelserne for udviklingen af mere komplekst liv og os moderne mennesker, homo sapiens, som kom til for cirka 300.000 år siden.

Jorden er noget helt særligt. Det er nemlig det eneste sted i universet, hvor vi med sikkerhed ved, at der findes liv. 

Forskerne leder efter tegn på liv andre steder i Solsystemet og på planeter omkring andre stjerner. Men indtil videre er Jorden det eneste kendte eksempel på en levende planet.

Jorden kredser om Solen i det område, astronomer kalder den beboelige zone.

Her er der hverken så varmt som på Venus eller så koldt som længere ude i Solsystemet. Temperaturen og trykket på Jorden gør det muligt at have store mængder flydende vand på overfladen. Vandet er afgørende for alt liv, vi kender.

Jorden bruger cirka 365,25 døgn på én tur rundt om Solen. De ekstra kvarte døgn er grunden til, at vi cirka hvert fjerde år har skudår med 366 dage.

Hurtige facts:

• Tyngdekraft på Jordens overflade: ca. 9,8 m/s²
• Vand på overfladen: ca. 71 %
• Atmosfære: ca. 78 % kvælstof og 21 % ilt
• Et døgn: ca. 24 timer, og et år ca. 365,25 døgn
• Temperatur: fra ca. -90 °C til +60 °C
• Afstand til Mars: mellem ca. 54,5 og 401,3 millioner km
• Jordens rotationsakse hælder omkring 23,4 grader. 
• Denne hældning, ikke afstanden til Solen, giver os årstider: Når den nordlige halvkugle hælder mod Solen, får vi mere sol og længere dage. Det er sommer i Danmark og vinter på den sydlige halvkugle. Når den nordlige halvkugle igen hælder væk fra Solen, får vi vinter.

 Jordens naturlige drivhuseffekt

Jordens atmosfære fungerer lidt som en dyne. Gasser som vanddamp og CO₂ holder på noget af den varme, som Jorden ellers ville sende tilbage ud i rummet.

Det kaldes drivhuseffekten, og den naturlige drivhuseffekt er nødvendig for livet. Uden den ville Jordens gennemsnitstemperatur ligge langt under frysepunktet.

Problemet opstår, når mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger, som den har gjort stort set siden industrialiseringen begyndte i 1800-tallet. Menneskers udledning af blandt andet CO₂ forstærker drivhuseffekten og får Jordens klima til at blive varmere og skaber vildere vejr.

Et usynligt skjold omkring Jorden

Jorden har også et magnetfelt, som strækker sig langt ud i rummet.

Magnetfeltet bliver hovedsageligt skabt af bevægelser af flydende jern og nikkel dybt inde i Jordens kerne. Det fungerer som et enormt usynligt skjold, der blandt andet afbøjer mange af de elektrisk ladede partikler, som hele tiden strømmer ud fra Solen i det, vi kalder solvinden.

Når partikler fra Solen alligevel når ned til områder omkring Jordens poler og rammer atmosfæren, kan de skabe et af naturens flotteste fænomener: nordlys og det mindre kendte fænomen sydlys. Mens nordlys kaldes Aurora Borealis, hedder sydlys Aurora Australis.

Tyngdekraften holder os fast

På Jordens overflade er tyngdeaccelerationen omkring 9,8 m/s².

Tyngdekraften holder os på fast på jordoverfladen og er også med til at holde på vores atmosfære.

Tyngdekraften holder også Månen i kredsløb om Jorden, mens Solens endnu større tyngdekraft holder både Jorden, Månen og de øvrige planeter i Solsystemet i deres baner.

Vi holder øje med Jorden fra rummet

I dag kredser tusindvis af satellitter om Jorden og holder øje med vores planet.

Fra rummet kan forskerne måle temperaturer, havniveau, iskapper, skyer, vind, havstrømme og forandringer i Jordens tyngde- og magnetfelt.

Satellitterne hjælper os derfor med at forstå Jorden som én stor sammenhængende planet og med at følge, hvordan klimaet forandrer sig. 

Månen - ”One small step for a man...”

Sådan lød det, den 20. juli 1969, da amerikaneren Neil Armstrong blev det første menneske, der betrådte Månen. Det var med NASA’s Apollo 11 missionen. Da han trådte ud af landingsfartøjet, sagde han de berømte ord ”That's one small step for a man, one giant leap for mankind”.

Også Buzz Aldrin gik ud på Månens overflade, mens deres kollega Michael Collins blev tilbage i rumfartøjet i kredsløb om Månen.

Apollo 11 blev efterfulgt af flere månelandinger. I alt har 12 mennesker været på Månen. De sidste var deroppe i december 1972.

Nu er mennesket på vej tilbage med NASA's nye måneprogram Artemis. I april 2026 fløj fire astronauter rundt om Månen med Artemis II. Det var første gang siden Apollo 17 i 1972, at mennesker rejste så langt væk fra Jorden.

Efter NASA's nuværende planer skal Artemis IV gennemføre den første nye bemandede månelanding, tidligst i 2028.
Denne gang vil vi blive længere. For Artemis handler ikke kun om at plante et flag og rejse hjem igen. NASA og deres internationale partnere vil lære, hvordan mennesker kan bo og arbejde i længere tid på og omkring Månen.

Der skal blandt andet udvikles nye rumfartøjer, månelandere, rumdragter og teknologi til at leve langt fra Jorden. På længere sigt kan man måske også udvinde råstoffer på Månen. Eksempelvis sjældne jordarter, som blandt andet bruges i elektronik. Erfaringerne fra Månen kan måske bruges til at sende mennesker til Mars.

Hurtige facts: 

• Afstand fra Jorden: ca. 384.000 km

• Diameter: ca. 3.475 km

• Tyngdekraft: 1,62 m/s² – ca. 1/6 af Jordens

• I sollys kan overfladen blive +120°C, om natten kan den falde til -130.

• Der er frosset vand i kratere ved Månens poler. Vand består af brint og ilt. P på månen kan det måske  bruges til at fremstille ilt til astronauter og brændstof til raketter.

Månen er vigtig for Jorden

Månens tyngdekraft trækker også i Jorden og får havene til at bevæge sig, så vi oplever højvande og lavvande.

Det har stor betydning for livet langs kysterne. Her findes levesteder, hvor planter og dyr har tilpasset sig områder, der skiftevis er dækket af vand og ligger tørre.

Livet på land på Jorden opstod netop af organismer i havet, som bevægede sig ud af vandet og udviklede lunger. Så netop denne zone mellem land og vand, der skifter mellem at være tør og våd, er vigtig for livet på Jorden.