Solens motor er kernefusion

Solen er en mellemstor stjerne, hvor energi dannes gennem kernefusion. Det sker ved, at brint omdannes til helium. Hvert sekund omdanner Solen flere millioner tons stof til energi, der sendes ud som lys og varme. Uden Solen ville der ikke være liv på Jorden.

Solen er omkring 4,6 milliarder år gammel og befinder sig cirka midt i sit liv. Solens aktivitet, fx soludbrud og solvind, kan påvirke satellitter og teknologiske systemer omkring Jorden.

Om cirka 4-5 milliarder år vil Solen løbe tør for energi – altså brint i sin kerne.

Når det sker, vil Solen først udvide sig og bliver en rød kæmpe. Når det sker kan den opsluge eller ødelægge de inderste planeter. Blandt andet Jorden. Til bliver Solen til en hvid dværg.

Solsystemet vil da se helt anderledes ud end det gør nu.

Find mere viden om solsystemet her hos NASA

Enorme afstande og rejsetider i solsystemet

Afstandene i solsystemet er enorme. Lyset fra Solen når Jorden på ca. 8 minutter, men bruger over 4 timer på at nå ud til Neptun.

For at beskrive de store afstande bruges ofte astronomiske enheder (AE, eller på engelsk AU), hvor:

• 1 AE = afstanden mellem Jorden og Solen

Afstandene gør rumrejser vanskelige og tidskrævende, selv med avanceret teknologi. En rumrejse til månen og tilbage kan klares på et par uger, mens en rejse til Mars typisk tager omkring 6 til 9 måneder.

ESA og NASA udforsker solsystemet med dansk teknologi

Solsystemet udforskes med rumsonder og satellitter fra bl.a. NASA og ESA. Danmark og DTU Space bidrager med instrumenter og teknologi til flere rummissioner, der undersøger planeter, måner og deres omgivelser. Udforskningen giver ny viden om planeternes opbygning, klima og mulighederne for liv andre steder end på Jorden.

Et eksempel er ESA’s PROBA-missioner (Project for On-Board Autonomy), som er to avancerede satellitter, der flyver i formation med stor præcision og styrer sig selv ved hjælp af AI. DTU Space har bidraget til PROBA med digital kamera-teknologi til navigation og præcis styring i rummet. PROBA-satellitterne fungerer både som platform for afprøvning af ny teknologi og som platform for videnskabelige instrumenter, der udforsker Solen.

Life on Mars?

I 2025 blev der offentliggjort ny forskning om Mars i det ansete videnskabelige tidsskriftet Nature. Her beskrives, at data fra NASA’s Mars 2020-mission giver de hidtil stærkeste indikationer på, at der kan have eksisteret mikrobielt liv på Mars i planetens tidlige historie. Fundene stammer fra analyser af bjergarter i Jezero-krateret, som engang var en sø, som floder løb ud i.

Opdagelsen er gjort med køretøjet Perseverance, som tager billeder og kan analysere prøver af overflademateriale fra Mars.

DTU Space bidrager til Mars 2020-missionen. Blandt andet med instrumenter og dataanalyse. Resultaterne, der blev fortalt om i Nature, viser strukturer og kemiske spor, som kan være dannet af biologiske processer og altså været et tegn på, at der har været liv på Mars.

Men forskerne understreger, at der endnu ikke er endelige beviser for tidligere liv – og at der ikke findes tegn på, at liv eksisterer på Mars i dag. Der skal flere prøver til fra den røde planet for at kunne sige det med sikkerhed.

Mars regnes fortsat som den planet i solsystemet, hvor chancen for tidligere liv er størst.