EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

It-konsulent med rumteknologi i bagagen

Henning Föh er uddannet geofysiker med speciale i geodæsi og arbejder som konsulent hos SAS Institute.

Foto: Carsten Broder Hansen

 

Jeg lavede mit speciale hos Per Knudsen fra DTU Space. I mit speciale lavede jeg teoretisk modellering af satellitbaner og sammenholdt min model med den faktiske bane af satellitten målt med GPS.

 

Efter specialet blev jeg ansat som forskningsassistent i min vejleders forskningsgruppe, og jeg arbejdede blandt andet et år hos det europæiske rumfartsagentur, ESA, på SWARM satellit projektet, der skal måle Jordens magnetfelt. Jeg blev også tilbudt en Ph.d., men besluttede, at jeg hellere ville prøve kræfter med det private erhvervsliv.

 

Nu er jeg ansat som rådgivende og udviklende it-konsulent hos firmaet SAS Institute. SAS står for Statistical Analysis Institute, og firmaet laver software, der bruges til at behandle og opbevare store datamængder. Vores kunder er for eksempel banker, forsikringsselskaber og store virksomheder. 

 

 

Samme metoder, andre data  

 

Min opgave er typisk at tage ud til kunden og sætte mig ind i virksomhedens kernekompetencer og på det grundlag rådgive om, hvordan virksomheden anvender sine data bedst muligt. Jeg programmerer enten løsningen fra bunden eller videreudvikler de systemer, kunden allerede har.

 

Jeg bruger mange af de kompetencer, jeg fik i løbet af mit studie til at løse mine arbejdsopgaver. En stor del af mit arbejde på DTU Space bestod i at behandle data, lave statistik og plots. Det gør mit job i dag også, det er bare nogle andre data. Men det handler stadig om at afgrænse problemstillinger og finde ud af, hvordan man løser dem. 

 

 

Rumforskning bryder isen  

 

Min specifikke viden om rummet har jeg gavn af på en lidt skæv måde, da den tit fungerer som isbryder i forhold til kunden. Det interesserer folk. De har hørt om fx CERN og om relativitetsteori og vil gerne vide mere. Så det er alle tiders måde at komme i snak med folk.

 

Det er også muligt, at vi i fremtiden skal have kunder, der er involverede i GPS, og så får jeg jo stor gavn af min viden på området.

Sidst opdateret af  23.10.2009
Ansvarlig: Birte Kronbak Andersen
Top
DTU SpaceElektrovej, bygn. 3272800 Kgs. LyngbyTlf. 45 25 95 00CVR-nr. 30060946EAN
Cookies