Alt kendt liv på Jorden kræver tre grundlæggende ting:
Når forskere leder efter liv i rummet, fokuserer de derfor på steder, hvor disse betingelser kan have været – eller stadig kan være – til stede. Det kan være på planeter, måner eller i underjordiske oceaner.
I vores eget solsystem er der flere steder, som forskere finder særligt interessante:
Missioner fra NASA og ESA undersøger disse steder med rumsonder, og Danmark bidrager gennem teknologi og dataanalyse.
I dag kender man titusindvis af exoplaneter – planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. Nogle af dem befinder sig i den såkaldte beboelige zone, hvor temperaturen kan tillade flydende vand.
Rumteleskoper som James Webb Space Telescope bruges til at analysere atmosfærer omkring exoplaneter og lede efter gasser, som kan være tegn på biologiske processer. Forskere leder ikke efter liv direkte, men efter biosignaturer – kemiske spor, som kan være skabt af liv.
Universet er enormt og fyldt med milliarder af galakser og planeter. Derfor virker det umiddelbart sandsynligt, at liv burde være udbredt. Alligevel har vi endnu ikke fundet sikre tegn på intelligent liv uden for Jorden. Dette dilemma kaldes Fermis paradoks.
Paradokset kan formuleres enkelt:
Hvis universet er så stort – hvorfor har vi så ikke mødt nogen endnu?
Der findes mange mulige forklaringer:
Fermis paradoks viser, hvor lidt vi stadig ved om livets udbredelse i universet.
I dag har rumforskningen givet os langt mere viden om, hvor og hvordan liv kan opstå i universet – men også vist, hvor mange åbne spørgsmål der stadig er.
Det ved vi:
Det ved vi ikke:
Der er heller ingen tegn på, at liv eksisterer på Mars i dag. Derfor fortsætter forskningen med både robotmissioner, fremtidige prøvehjemtagninger og nye teleskoper. Jagten på liv i rummet er stadig åben – og et af de mest aktive forskningsområder inden for rumvidenskab.