Hvad er rumfart?

Rumfart omfatter opsendelse og drift af menneskeskabte fartøjer som satellitter, rumsonder og bemandede missioner. Formålet er at udforske universet, observere Jorden og udvikle teknologi, der kan anvendes til blandt andet kommunikation, navigation, klimaovervågning og videnskabelig forskning.

Satellitter og deres anvendelser

Satellitter er rumfartøjer, der kredser om Jorden eller andre himmellegemer. De bruges til at:

• måle klimaændringer og miljøforhold
• kortlægge land, hav og is
• levere data til GPS og telekommunikation
• understøtte videnskabelig forskning

Fra Ørsted til Swarm – magnetfeltmissioner

Resultaterne fra Ørsted dannede grundlag for ESA’s Swarm-mission, som blev opsendt i 2013. Swarm består af tre satellitter, der måler variationer i Jordens magnetfelt med endnu højere opløsning.

Danmark og DTU Space har bidraget til både Ørsted og Swarm gennem instrumentudvikling, videnskabelig ledelse og fortolkning af data.

Disse missioner har stor betydning for forståelsen af Jordens magnetfelt og dets betydning for bl.a. navigation og beskyttelse mod rumvejrfænomener.

James Webb Space Telescope (JWST)

James Webb Space Telescope (JWST) er et af de mest avancerede rumteleskoper nogensinde og er efterkommeren af Hubble Space Telescope. Det er udviklet i et samarbejde mellem NASA, ESA og den canadiske rumorganisation CSA.

JWST bruges til at:

• studere universets tidligste galakser
• analysere atmosfærer omkring fjerne planeter
• undersøge stjernedannelse

Danske ingeniører og forskere fra DTU Space har bidraget til JWST med teknologi og anvender også data fra JWST i deres forskning.

Vigtig dansk rumteknologi – stjernekameraet

Et af Danmarks største bidrag til rumfart er stjernekameraet, udviklet af professor John Leif Jørgensen på DTU Space og hans kollegaer. Stjernekameraet bruges til navigation i rummet ved at genkende stjerner og dermed bestemme et rumfartøjs præcise position og orientering.

Danskudviklede stjernekameraer har været anvendt på mere end  100 internationale rummissioner, herunder satellitter og sonder under både ESA og NASA.

Klima-satellitter – GRACE, GRACE-FO og GRACE-C

Danmark deltager også i flere klima-missioner gennem udvikling af teknologi og instrumenter. DTU Space har leveret stjernekameraer til blandt andet GRACE-FO, opsendt i 2018, som blandt andet kortlægger ændringer i Jordens vandmasse.

Missionen bruges til at måle smeltende is, ændringer i grundvand og variationer i havniveau.

DTU Space udvikler nu næste generation af stjernekameraer, som forventes at indgå i GRACE-C, planlagt til opsendelse omkring  2028.

Psyche-missionen – en rejse til en metalasteroide

Danmark og DTU Space er involveret i NASA’s Psyche-mission, hvor rumsonden Psyche blev opsendt i oktober 2023. Missionen skal undersøge asteroiden 16 Psyche, en stor metalrig asteroide mellem Mars og Jupiter. Den ventes at nå frem cirka 2028.

Asteroiden befinder sig 500 millioner kilometer væk fra Jorden. Men rumfartøjet får en noget længere tur til asteroiden, fordi den ikke kan flyve i en lige linje til sit mål. Så rejsen bliver 3,5 milliarder kilometer lang.

16 Psyche-asteroiden kan være resterne af kernen fra en tidlig planet og giver en unik mulighed for at studere planetdannelse. Psyche-missionen er en del af NASA’s Discovery Program og gennemføres i internationalt samarbejde.

ESA’s LISA-mission – jagt på gravitationsbølger

LISA (Laser Interferometer Space Antenna) er en kommende ESA-mission, planlagt til lancering i 2034. Missionen bliver verdens første rum-observatorium for gravitationsbølger.

LISA består af tre rumfartøjer, der flyver i formation og måler bittesmå ændringer i afstanden mellem sig for at registrere bølger i rumtiden fra ekstreme kosmiske begivenheder. NASA bidrager med centrale komponenter i samarbejde med ESA og nationale rumorganisationer, universiteter og teknologipartnere, heriblandt DTU Space.

Mennesker i rummet - Andreas Mogensen

Det første menneske kom i rummet i 1961, siden har omkring 6-700 mennesker været i rummet, dvs ude af jordens atmosfære. Kun 12, alle amerikanske mænd, har været på månen. Få har været længere væk end Den Internationale Rumstation ISS, som befinder sig i kredsløb cirka 400 km over Jorden. Danmark har haft én astronaut i rummet. Det er ESA-astronaut Andreas Enevold Mogensen, udpeget af ESA. Han har tilbragt over 200 dage i rummet.

• 2015: 10-dages mission på ISS (Iriss-missionen).
• 26. august 2023 – 12. marts 2024: Anden mission på ISS (Huginn-missionen), hvor han også fungerede som kommandør i en del af missionen.

Under Andreas Mogensens første opsendelse i 2015 skulle han blandt andet:

• afprøve en ny form for vandrensning i rummet ved hjælp af en særlig membranteknologi.
• optage film og tage fotos af kæmpelyn, der opstår over skyerne i tordenvejr. Denne viden skulle bruges i det danske ASIM-projekt.
• teste en fitness-maskine for at få større viden om muskeltab i rummet.
• afprøve en ny, tætsiddende dragt, der kan holde ryggen presset sammen, når astronauter er vægtløse og derfor bliver længere. Det kan afhjælpe rygsmerter, som mange astronauter får, når de er i rummet.
• teste nogle særlige briller, som er udstyret med et videokamera, så eksperter på Jorden kan se med, når astronauten arbejder på rumstationen.
• bære en særlig handske med sensorer, der kan bruges til at fjernstyre robotter på Jorden eller et andet sted.

Pr. 2026 er Andreas Mogensen chef for ESA’s astronautkorps, hvor han leder uddannelse og operationer for ESA’s astronauter.

Internationalt samarbejde

Danmark og DTU Space samt andre institutioner arbejder tæt sammen med førende rumorganisationer som ESA og NASA samt internationale universiteter og forskningsinstitutioner. Dette samarbejde sikrer, at dansk forskning og teknologi indgår i konkrete rummissioner og dataanalyseprojekter som:

Ørsted, Swarm, ASIM, GRACE-FO/GRACE-C, JWST, Psyche og den kommende LISA-mission.