Opgaver til Vild med Rummet
Find opgaver her til Vild med Rummet siteet - de er lavet i samarbejde med forskere og undervisere fra DTU Space samt grundskoler og gymnasier.
Her finder du et udvalg af opgaver om rummet, raketter og Jordens klima set fra rummet.
Hos ESERO.dk – Den Europæiske Rumorganisations (ESA) danske undervisningssite – finder du et endnu større udvalg af frit tilgængelige opgaver tilpasset skoler og gymnasier:
Vægtløshed og tyngdekraft
Man tænker normalt på vægtløshed, som noget man kun kan opleve i rummet. Men det er faktisk muligt at simulere vægtløshed her på jorden, dog kun i korte perioder. Prøv dette forsøg med en sodavandsflaske:
Hvordan bliver man vægtløs (PDF-fil)
Og her kan du bygge din egen vægtløsheds-måler:
Sådan bygger du en vægtløshedsmåler (PDF-fil)
Se video på dansk om tyngdekraft og vægløshed i rummet
Planeternes rækkefølge:
Kan du placere de 8 planeter (inklusiv Jorden) og dværgplaneten Pluto i den rigtige rækkefølge fra solen og ud efter?
Hvilken er tættest, næsttættest og så videre fra Solen.
Giv dem et nr. Nr.1 er tættest på Solen. Nr. 9 længst væk.
Jorden · Jupiter · Merkur · Uranus · Neptun · Pluto · Venus · Mars · Saturn
Under siden om Solsystemet her på Vild med Rummet kan du se den rigtige rækkefølge
Sådan fungerer en raketopsendelse:
Overvej disse tre spørgsmål og få nogle svarene i videoen herunder:
To elementer indgår i det system, der driver raketten frem, det kan være:
1, Hydrogen og ilt
2, Magnesium-pulver og ilt
3, Diesel og ilt
Hvad sker der når raket-motoren går i gang?:
1, Motorens propel starter og skaber et lufttryk, som driver den fremad
2, Brændstoffet tændes og trykker bagud, derfor presses raketten fremad den modsatte vej
3, Motoren danner et vakuum foran raketten, som dermed suges ud i rummet
Hvad er hastigheden på en raket, som den der blev anvendt til Artemis 2-missionen til månen i 2026?
1, Cirka 99.000 km/t.
2, Cirka 69.000 km/t.
3, Cirka 39.000 km/t.
Sådan fungerer en raket - forklaret på dansk af DTU Space-ingeniør René Fléron