Forskere simulerer for første gang dannelse af lyn på en exoplanet
Små elektriske processer, der kan være begyndelsen på lyn i atmosfæren på en exoplanet, er for første gang blevet simuleret med succes. DTU Space står bag studiet sammen med internationale forskningspartnere.
Lyn kan måske lettere dannes på fjerne exoplaneter som K2-18b end her på Jorden viser ny forskning fra DTU. Illustration NASA
mandag 21 september 2026
Morten Garly Andersen
Lyn er velkendte på Jorden og findes også andre steder i vores solsystem. Men kan der også være lyn på planeter, som kredser om helt andre stjerner?
Det spørgsmål er forskere fra blandt andet DTU Space kommet et skridt nærmere et svar på. For første gang har de ved hjælp af computermodeller simuleret, hvordan de indledende stadier af et lyn kan udvikle sig i atmosfæren på en exoplanet.
Ved hjælp af data fra James Webb Space Telescope har de undersøgt K2-18b, som befinder sig omkring 124 lysår fra Jorden. Det er en exoplanet, altså en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
”Vi kan naturligvis ikke se et lyn på en planet 124 lysår væk. Men med observationerne fra James Webb kan vi få viden om atmosfæren og simulere, om de fysiske processer, der kan føre til lyn, kan finde sted. Og vores resultater viser, at processen rent faktisk kan finde sted i de atmosfærer, vi har undersøgt,” siger Elloise Fangel-Lloyd, der i dag er ved DMI og udførte arbejdet som ph.d.-studerende ved DTU Space.
Forskerne har simuleret såkaldte streamers. Det er små elektriske udladninger, der typisk er de første trin på vej mod et lyn.
Forskerne har dermed ikke simuleret hele lynet, men den proces, som kan være med til at sætte det i gang.
Simuleringerne viser, at udladningerne som kan starte lyn, kan opstå i alle de tre mulige sammensætninger af exoplanetens atmosfære, som forskerne har undersøgt.
Måske opstår lyn nemmere derude end på Jorden
Beregningerne viser også, at der kun skal omkring halvt så stor elektrisk feltstyrke til for at skabe elektrisk gennembrud i de modellerede atmosfærer som på Jorden.
Resultaterne tyder derfor på, at atmosfæren på K2-18b muligvis er mere modtagelig for lyndannelse end Jordens.
”Det elektriske felt påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft. Bliver feltet tilstrækkeligt kraftigt, kan gassen i atmosfæren ioniseres, så de elektriske udladninger, der kan føre til lyn, begynder at udvikle sig,” siger Christoph Köhn, seniorforsker i Afdeling for Astrofysik og atmosfærens fysik på DTU Space og medforfatter til studiet.
”Det interessante nye er, at vi kan bruge vores viden om elektriske udladninger på Jorden til at undersøge, hvad der muligvis foregår i atmosfæren på en planet mange lysår væk”.
Forskernes simuleringer viser, at også mængden af vanddamp i en atmosfære påvirker, hvor let lyn-processen kommer i gang.
Når lyn først er dannet kan de påvirke en atmosfærens kemi og dermed have betydning for potentielt liv og beboelighed både på en planet som K2-18b og på andre exoplaneter.