Den globale opvarmning rammer hårdt i Grønland og Arktis

Solen titter frem, og temperaturen nærmer sig 7-8 grader denne eftermiddag i Ilulissat i det vestlige Grønland. Små grupper af turister bevæger sig gennem byen mod udsigtspunkterne, hvorfra de kan betragte de enorme isbjerge, der langsomt driver ud i Diskobugten fra den UNESCO-listede Ilulissat Isfjord.

Længere inde i fjorden ligger Sermeq Kujalleq, tidligere kendt som Jakobshavn Isbræ, en af verdens hurtigst strømmende gletsjere.

Klimaforandringerne mærkes tydeligt her nord for Polarciklen. I Ilulissat satte januar ifølge DMI rekord med en gennemsnitstemperatur på −1,6 °C. Det er 1,3 grader varmere end den hidtidige januar-rekord fra 1929 og hele 11 grader varmere end klimanormalen for januar i perioden 1991-2020.

Sermeq Kujalleq inde i isfjorden er en af de gletsjere, der leder mest is fra Grønlands Indlandsis ud i havet. Alene afsmeltningen herfra bidrager med op mod tre procent af den globale havniveaustigning.

Grønlands Indlandsis er én sammenhængende ismasse, som gennem flere hundrede gletsjere transporterer enorme mængder is fra det indre af Grønland ud mod kysten, hvor det ender i havet som isbjerge eller smeltevand.

Grønland og Arktis spiller en central rolle i den nye europæiske klimarapport European State of the Climate 2025 , som blev offentliggjort tidligere i år med bidrag fra DTU Space. Ifølge rapporten er Arktis den region i verden, der opvarmes hurtigst.

”Arktis reagerer hurtigere på den globale opvarmning end de fleste andre steder på Jorden. Derfor er det afgørende at forstå samspillet mellem ismasserne, havet og økosystemerne. Den viden er nødvendig, hvis vi skal kunne forudsige og håndtere konsekvenserne af fremtidens klimaændringer,” siger professor og klimaforsker ved DTU Space Shfaqat Abbas Khan.

Han er i juli i Ilulissat i forbindelse med en statuskonference og workshop for det store internationale klimaforskningsprojekt Center for Ice-Sheet and Sea-Level Predictions (CISP), som er finansieret af Novo Nordisk Fonden og ledes af professoren.

Målet med CISP er at udvikle en ny generation af datadrevne modeller, der kan beskrive udviklingen i Grønlands og Antarktis' indlandsis og indgå i en global model over verdens smeltende ismasser. På sigt skal modellerne give langt mere præcise forudsigelser af fremtidens havstigninger langs verdens kyster.

En tur på indlandsisen kræver nøje planlægning

Samtidig benytter Shfaqat Abbas Khan og nogle af hans kolleger lejligheden til at komme ud på indlandsisen ude på Sermeq Kujalleq.

Her står nogle af de mange GPS-målestationer, som indgår i overvågningen af indlandsisens bevægelser.

”Vi har udstyr stående ude på gletsjeren, som vi skal tilse og hente data fra. Nogle gange skal vi grave det fri af sne og is først. Det er vi vant til,” fortæller professoren, som netop har været inde på gletsjerens is med helikopter sammen med postdocs på DTU Space Danjal Longfors Berg  og Javed Hassan.

Denne dag nåede de rundt til fem stationer og flere hundrede kilometer ind på isen, før tåge satte en stopper for dagens flyvninger. Men professoren er glad for, at det overhovedet kunne lade sig gøre at komme afsted. Vejret og sommerens mange turister, som gerne vil på udflugt, gør det til lidt af en udfordring at få fat i en helikopter til turen.

De fleste af målestationerne i Grønland kan kun nås med helikopter, og kun hvis piloten mener, at vejret tillader det. Tåge eller vind kan få en planlagt mission aflyst med få timers varsel.

Når forskerne kommer frem, bevæger de sig gennem et landskab med dybe sprækker i isen, som kan være livsfarlige at falde i. Derfor er arbejdet nøje planlagt. De har liner om livet, når de stiger ud af helikopteren, og begiver sig ud på isen. Der er også altid et våben med i helikopteren i tilfælde af, at en isbjørn skulle dukke op og må skræmmes væk.

Lige uden for Ilulissat transporterer gletsjeren enorme mængder is fra Grønlands Indlandsis ud i Isfjorden. Her smelter isen eller bryder af som isbjerge. Dermed bidrager gletsjeren løbende til den samlede afsmeltning fra Grønlands Indlandsis, som er en af de væsentligste kilder til den globale havniveaustigning.

Bag de data, der indgår i forskning og rapporter, ligger årtiers møjsommeligt arbejde med at måle og modellere havis, indlandsis og havniveau. Data indsamles med instrumenter på selve isen, ved hjælp af fly og med satellitter samt i nogen grad skibe, der overvåger gletsjerne.

Nøgletal fra DTU Space om is og gletsjere i ny klimarapport

Forskerne fra DTU Space har bidraget til kortlægning af indlandsisen i Grønland i European State of the Climate 2025.

Selv den nye klimarapport primært beskriver udviklingen i Europas klima, rummer den også et omfattende afsnit om Grønland og Arktis, fordi forandringerne her får stadig større betydning. Både regionalt, for det kontinentale Europa og globalt.

”Grønlands-kapitlet er et nyt og vigtigt tiltag i rapporten. Vi har bidraget til kortlægningen af ændringer i indlandsisens overfladehøjde fra 1991 til 2025, som kan bruges til at overvåge, hvor isen bliver tykkere eller tyndere over tid,” siger Natalia Havelund, som er postdoc på DTU Space.

I rapporten er ændringer i gletsjer-isens overfladehøjde visualiseret med farvekoder på grafikken ’Ice sheet elevation change trend’.  Sermeq Kujalleq-gletsjeren er mørkeblå på grafikken, hvilket indikerer en faldende højde, og at det er et af de steder i Arktis, hvor afsmeltningen af indlandsisen er kraftigst.

”Kortet viser tydeligt, at de største højdeændringer ses ved de hurtigt strømmende gletsjere langs kysten, hvilket understreger den tætte sammenhæng mellem isens bevægelse og tabet af ismasse,” fortæller Natalia Havelund.

Europæisk hedebølge strakte sig op mod Arktis

Både Europa og Grønland opvarmes hurtigere end det globale gennemsnit i disse år påpeger rapporten.

Den viser, at temperaturen er steget med omkring 3,2 grader i Arktis siden førindustriel tid. For Europa er tallet 2,4 grader, mens temperaturen globalt er steget 1,4 grader i gennemsnit i samme periode.

Ifølge rapporten oplevede Europa sit varmeste år nogensinde i 2025.  Og der blev sat markante temperaturrekorder, mod nord tæt på Polarcirklen og det arktiske område. Således blev der målt 34,9 grader under en usædvanlig lang hedebølge i Frosta kommune i Norge sidste sommer. Byen ligger ikke langt fra Polarcirklen.

Så varmt er det ikke i Ilulissat. Men på lune dage kan temperaturen i solen lokalt nå op over 20 grader i de små gryder og bakker bag byen inde ved isen, fortæller Shfaqat Abbas Khan.

”Det her er et af de steder i Arktis og Grønland, der oplever nogle af de største klimaforandringer. Den udvikling med stigende temperaturer og øget tab af is, som vi har set gennem de senere år, ser ud til at fortsætte,” siger Shfaqat Abbas Khan.

Isen i Grønland fortæller sin egen historie

Enkelte varme dage eller hedebølger i Arktis kan ikke direkte tilskrives klimaforandringer. Men de passer ind i et mønster, hvor temperaturerne stiger hurtigere i regionen end i resten af verden, samtidig med at store mængder is forsvinder år efter år.

Ifølge European State of the Climate 2025 mistede Grønlands Indlandsis omkring 139 gigaton is i 2025. Det svarer til et gennemsnitligt tab på cirka 2-3 kubikkilometer is om ugen, eller halvanden gange al is i de europæiske alpers gletsjere. Lignende mængder is er forsvundet fra Grønland hvert år siden begyndelsen af 1990’erne.

Udviklingen ses også i havene som opvarmes. En rapport fra amerikanske NOAA, ’Arctic Report Card 2025’ peger på, at Arktis oplever omfattende ændringer i havmiljøet, herunder tilførsel af varmere og mere saltholdigt Atlanterhavsvand, som trænger ind i de grønlandske fjorde og bidrager til opvarmningen af regionen.

I Grønland fortæller landskabet omkring isranden sin egen stille historie, bemærker Shfaqat Abbas Khan, som ser det under sine hyppige besøg på de smeltende gletsjere.

Flere steder ses brede bælter af grå og stenet jord mellem isen og den grønne vegetation, der har fået fodfæste længere væk.

”Områderne uden bevoksning er steder, hvor isen er forsvundet i nyere tid, og de bliver stadig større. Nogle steder er de op mod 40 kilometer brede. Det er sket inden for de seneste cirka 80 år, og processen fortsætter,” siger Shfaqat A. Khan.

”Det er et tydeligt vidnesbyrd om, at isen på gletsjerne smelter og trækker sig tilbage i et meget stort omfang, som vi er nødt til at prøve at forstå konsekvenserne af, så vi kan imødegå dem”.