Uddannelse og undervisning

DTU Space bidrager med undervisning på flere af DTU's diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelser.

Med den rette kombination af en bacheloruddannelse og en kandidatgrad fra DTU er man godt kvalificeret til en karriere inden for rumforskning og rumteknologi. Blandt andet tilbyder DTU både enbacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i 'Geofysik og Rumteknologi'. Her er der fokus på rummet, rumteknologi og udforskning af jorden fra rummet.

Tilbud til skoler og gymnasier

DTU Space bidrager til DTUs tilbud til skoler og gymnasier som foredrag, praktik for gymnasieelever og scienceday. Om efteråret tilbyder vi praktik for hold af skoleelever.

Vild med rummet

DTU Space har med støtte fra Novo Nordisk Fonden etableret onlineplatformen Vild med Rummet for grundskoler og ungdomsuddannelser. Her er korte artikler om rummet, læringsspil, quizzer og meget mere, som kan inspirere elever og undervisere i STEM-fag.