Big Bang

Big Bang er den teori, der bedst forklarer, hvordan universet er opstået. Ifølge teorien begyndte universet som et ekstremt varmt og tæt punkt, der for omkring 13,8 milliarder år siden begyndte at udvide sig. Siden da har universet udviklet sig og dannet de stjerner, galakser og planeter, vi kender i dag. Teorien er opbygget og udviklet i løbet af de seneste 100 år, og den er stadig i udvikling.

Hvad er Big Bang?

Big Bang var ikke en eksplosion i rummet, men en udvidelse af selve rummet. I universets tidligste øjeblikke var al energi og stof samlet på meget lidt plads. Nærmest i ét enkelt punkt.

Til at begynde med havde universet en temperatur på 1032 Celcius. Kort efter opstod de fire naturkræfter: Tyngdekraften, den elektromagnetiske, samt den stærke og den svage kernekraft.

Da universet begyndte at udvide sig, faldt temperaturen. Det kølede af, og de første partikler, atomer og senere stjerner og galakser kunne dannes. Dermed kunne lys også begynde at udbrede sig i universet.

Universet udvider sig stadig i dag. Galakserne bevæger sig væk fra hinanden, og jo længere væk en galakse er, jo hurtigere ser den ud til at bevæge sig bort. Denne fortsatte udvidelse er et af de vigtigste tegn på, at vi antager, at universet har haft en begyndelse.

Hov, denne funktion kræver cookies

For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies

Hov, denne funktion kræver cookies

For at se indholdet skal du ændre dit cookie-samtykke til at tillade funktionalitet og målretning cookies

Fra Big Bang til i dag

Fra det første sekund til vores solsystem mange millarder år senere:

  • Det første sekund: Universet er ekstremt varmt og tæt, og de grundlæggende naturkræfter begynder at adskille sig.
  • Efter få minutter: De første atomkerner dannes - primært brint og helium.
  • Efter ca. 380.000 år: Temperaturen var nu faldet til omkring 2.727 oC. Atomer dannes, og lyset, altså fotoner eller elektromagnetiske bølger, kan bevæge sig frit og brede sig i universet. Dette skaber den kosmiske baggrundsstråling, som vi kan stadigvæk kan måle. Det er den vi har brugt til at udregne universets alder ud fra.
  • Efter cirka 200 hundrede millioner år: De første stjerner dannes.
  • Efter cirka 4-500 millioner til 1 milliard år begyndte de første galakser at dannes. Cirka 9,2 milliarder år senere kom vorers Sol og dens planeter til – altså for cirka 4,6 milliarder år siden.
  • I dag: Universet udvider sig stadig, og forskere kan observere spor, der kan føres tilbage til Big Bang.

Beviser for Big Bang

Forskere har flere uafhængige observationer, der støtter Big Bang-teorien:

  • Universets udvidelse: Galakser bevæger sig væk fra hinanden.
  • Den kosmiske baggrundsstråling: En svag stråling, som er et slags ekko fra det tidlige univers, som stadig kan måles.
  • Fordelingen af grundstoffer: Mængden af brint og helium i universet stemmer med teorien.

Tilsammen peger disse observationer på, at universet har haft en begyndelse og har udviklet sig over tid.

Planck-missionen

For at forstå universets tidligste øjeblikke har forskere sendt rumteleskoper ud i rummet.

Et centralt eksempel er ESA’s Planck-mission, som blev opsendt i 2009. Rumsonden - rumteleskopet - Planck målte den kosmiske baggrundsstråling med hidtil uset præcision.

Forskere fra blandt andet DTU Space deltog i Planck-missionen og var med til at analysere de store datamængder. Resultaterne har givet ny viden om universets præcise alder, som altså er omkring 13,8 milliarder år, sammensætning og udvikling og har styrket Big Bang-teorien betydeligt.

Derfor er Big Bang vigtig at forstå

Big Bang handler ikke kun om universets fortid. Teorien hjælper forskere med at forstå:

  • hvordan galakser og stjerner bliver dannet
  • hvorfor universet ser ud, som det gør i dag
  • hvad der kan ske med universet i fremtiden

Ved at studere universets begyndelse lærer vi også mere om de fysiske love, som gælder overalt – både i rummet og her på Jorden.