Grønland udsættes for vrid, tryk og træk.
Det sker på grund af plade-tektonik samt bevægelser i grundfjeldet, som skyldes, at de store iskapper oven på smelter og letter trykket på undergrunden. Trykkes lettes både fordi, store mængder is smelter i Grønland i disse år, og fordi undergrunden stadig er påvirket af de enorme is-masser, der er smeltet siden den seneste istids klimaks for omkring 20.000 år siden.
Resultatet er, at hele øen over de seneste 20 år har rykket sig mod nordvest med godt 2 centimeter om året.
Samtidig får bevægelserne Grønland til både at vokse og skrumpe horisontalt. Effekten er, at Grønlands areal i disse år ‘strækkes ud’ og bliver lidt større i nogle områder, mens andre ‘trækkes sammen’.
Det viser ny forskning fra DTU Space, som for nylig er publiceret i Journal of Geophysical Research.
”Samlet set indebærer det, at Grønland bliver lidt mindre, men det kan godt ændre sig i fremtiden med den accelererende afsmeltning, vi ser nu,” siger postdoc på DTU Space Danjal Longfors Berg, som er førsteforfatter på artiklen i Journal of Geophysical Research.
De geofysiske processer, som påvirker Grønlands form, trækker i hver sin retning.
”Den aktuelt smeltede is, har gennem de seneste to årtier presset Grønland udad og samtidig givet landhævninger, så arealet i realiteten er blevet større i denne periode. Samtidig ser vi en bevægelse den anden vej, hvor Grønland hæver sig og trækkes sammen, som følge af forhistoriske ændringer i ismasserne forbundet med den seneste istid og dens afslutning,” siger Danjal Longfors Berg.
Meget detaljeret model
Det er første gang, de horisontale, altså vandrette, bevægelser beskrives så detaljeret.
”Vi har lavet en model, der viser bevægelser over en meget lang tidsskala fra cirka 26.000 år siden og frem. Vi har samtidig anvendt meget nøjagtige målinger over de seneste 20 år, som vi bruger til at analysere de aktuelle bevægelser. Det indebærer, at vi nu kan måle bevægelserne meget præcist,” siger Danjal Longfors Berg.
De nye målinger er baseret på 58 GNSS-stationer (GPS) placeret rundt omkring i Grønland. De måler Grønlands samlede position, højdeændringer i grundfjeldet og hvordan øen krymper og strækkes.
”Der er ikke tidligere foretaget så præcise målinger af, hvordan Grønland forskyder sig. Antagelsen har været, at Grønland primært strækkes ud som følge af de dynamikker, der udløses af den is, der smelter i disse år. Men det viser sig til vores overraskelse, at der også er store områder, hvor Grønland ‘trækkes sammen’ eller ‘krymper’, som følge af bevægelserne,” fortæller Danjal Longfors Berg.
Vigtigt for landmåling og navigation
Den nye forskning giver nyttig information om, hvad der sker, når klimaforandringerne rammer i Arktis med accelererende fart, som det ses disse år.
”Det er vigtigt at forstå bevægelserne af landmasserne, de er selvfølgelig interessante for geovidenskaben. Men de er også afgørende for landmåling og navigation, da selv de faste referencepunkter i Grønland langsomt forskyder sig,” siger Danjal Longfors Berg.
Klimadatastyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ejer GNSS-stationerne, som anvendes til forskningsformål og drives i samarbejde med DTU Space. Forskningsarbejdet foregår i regi af DTU Space-forskningscentret Center for Ice-Sheet and Sea-Level Predictions (CISP).
