Det er fra rummet, der bedst fås overblik over, hvad der foregår på Jorden og i verdenshavene. I hvert fald når det gælder overblikket over klimaforandringerne. Og det overblik bliver bedre med NASA's nyeste klimasatellit, som efter planen opsendes onsdag morgen den 7. februar fra Cape Canaveral i Florida med en Falcon 9-raket fra SpaceX.
(Opdatering 7/2-2024: Opsendelsen er udskudt til 8/2 kl. 7.33 pga uvejr. Det er helt almindeligt at opsendelser har et 'vindue' med mulighed for at rykke tidspunktet, hvis der er tekniske eller vejrmæssige udfordringer. PACE er en mission til en mio. USD, så der tages ingen unødige chancer med sådan en opsendelse).
Med ombord er avanceret navigationsudstyr fra DTU. Satellitten indgår i en række missioner, der skal opsendes i disse år for at forbedre forståelsen af Jordens klimasystem og klimaforandringerne.
Formålet med PACE er at kortlægge plankton i verdenshavene og hvordan det påvirker klodens CO2-kredsløb. Plankton er synlige fra rummet på grund af deres påvirkning af havets farve. De spiller en afgørende rolle i at binde atmosfærens kulstof gennem fotosyntese og senere afgive det igen.
"Planktonets betydning er stor, men ikke tilstrækkeligt godt forstået i dag. PACE-missionen giver os mulighed for at forstå, hvordan verdenshavene og atmosfæren udveksler CO2 med planktonet. Dette er afgørende for at få præcise data om klimaændringer og træffe informerede beslutninger," forklarer John Leif Jørgensen, professor på DTU Space og leder af den danske del af PACE-missionen.
DTU Space har leveret navigationsudstyr til PACE-satellitten, der skal sikre, at den styres korrekt og dens forskellige måleinstrumenter peger meget præcist mod jorden fra en bane knap 700 km over Jorden. I navigations-pakken indgår tre topmoderne versioner af stjernenavigationsteknologien fra DTU Space, som er baseret på højt specialiseret digital kamerateknologi.
Lysets variation afslører planktonets interaktion med omgivelserne
Satellittens andre instrumenter bruger også avanceret kamerateknologi til at undersøge planktonudbredelsen ved at måle variationer i lys fra havene, skydækket og næringsstoffer fra aerosoler i luften nær havet.
På den måde er det muligt at kortlægge plankton og dets vækst i verdenshavene, hvilket vil give forskerne en mere detaljeret forståelse af, hvordan havene og atmosfæren udveksler CO2.
"Vores navigationsudstyr og kamerateknologi spiller en afgørende rolle i at sikre, at PACE-satellitten kan udføre korrekte målinger af plankton, så vi kan få præcise oplysninger om CO2-kredsløbet og dermed en bedre forståelse af de processer, der påvirker klimaforandringerne på Jorden," siger John Leif Jørgensen.
Små væsner med stor effekt
Plankton i verdenshavene optager mere end 40 procent af jordklodens totale CO2 produktion. Umiddelbart kan det synes overraskende, at de små væsners aktivitet fylder så meget. Men de store mængder gør forskellen, forklarer John Leif Jørgensen.
"Når man tænker på, at plankton er den primære fødekilde for al liv i havet og for en stor del af landjorden samt husker på, at mere end 70 procent jordkloden er dækket af vand, er det ikke så overraskende," siger han.
PACE-missionen er en del af en større indsats fra NASA, der i disse år gennemfører flere missioner for at opnå et mere præcist billede af klodens livscyklusser og klima.
Betydeligt DTU-bidrag til NASA's og ESA's store klimamissioner
Udover PACE bidrager en række andre aktuelle klima-missioner fra NASA og den europæiske rumorganisation ESA også til at tegne billedet af Jordens livscyklusser og klima for at give beslutningstagere et stærkere vidensgrundlag at handle på.
Det er missioner, som blandt andet måler skoves evne til at optage CO2 samt isens smeltning i Arktis og Antarktis og den afledte landhævning.
"Rummet er den ideelle platform til overvågning af Jordens klima, og her leverer DTU et betydeligt bidrag i samarbejde med NASA og ESA. Vi er ikke kun involveret i instrumentudvikling, men også i analyse og modellering af de indsamlede data til forskningsformål fra de forskellige missioner," siger John Leif Jørgensen.
"Forskningen og teknologien, vi bidrager med, placerer os i frontlinjen af bestræbelserne på at sikre en mere bæredygtig verden. Vi har en dyb indsigt i dette område, og det gør os i stand til at bidrage til overvågningen af Jordens klima nu og i fremtiden".
