I løbet af tusind år kan al is på Grønland smelte væk og medføre markante forandringer, hvis klimaforandringerne fortsætter som hidtil, forudser ny forskning, som DTU har bidraget til.
Isen på Grønland rummer vand nok til at give havstigninger på op til 7,3 meter. Isen smelter allerede, men blot med en mængde svarende til en global havstigning på omkring 0,5 millimeter om året de seneste årtier.
Nu har et forskerhold med deltagelse fra DTU Space lavet en fremskrivning af, hvad der kommer til at ske på den lange bane.
"Det ubehagelige er, at vores beregninger viser, at alle de tre scenarier for afsmeltningen af Grønlands indlandsis faktisk er meget realistiske"
Shfaqat Abbas Khan, professor, DTU Space
Her siger prognoserne baseret på en fremskrivning af data om udviklingen de seneste årtier, at der i år 2100 vil være smeltet is fra Grønland svarende til et bidrag til de globale havstigninger på op til 33 centimeter. Og om 1.000 år kan al isen være væk.
”Vi har udviklet en meget præcis model, der forudsiger, at mens der er smeltet is fra Grønland svarende til cirka 4,6 meter havstiging over de seneste 20.000 år, så vil der i løbet af bare 800 til 1.000 år kunne smelte, hvad der svarer til 7,3 meter i havstigninger. Det er en meget voldsom acceleration,” siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space.
Den nye viden er netop offentliggjort i onlineudgaven af det ansete videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Shfaqat Abbas Khan er medforfatter til artiklen, som også DMI har bidraget til. Arbejdet er anført af forskere fra University of Alaska, som er hovedforfattere til artiklen i Science.
Analyserne viser overordnet, at omkring 2100 vil smeltet is fra Grønland bidrage med 5 til 33 cm til de globale havstigninger. I år 2200 vil tallet være vokset til 1,55 m. Og op mod år 3000 kan al isen meget vel være smeltet og omdannet til cirka 7,3 meter stigning i verdenshavene.
Al isen vil altså kunne være væk inden for 800 til 1.000 år, hvis den nuværende udvikling i klimaforandringer fortsætter.
Under alle omstændigheder vil store dele af Grønland være permanent isfri og forandret til den tid.
”Det vil ændre Grønland markant, da der vil forekomme store landhævninger og forskydninger i landmasserne, når vægten fra de enorme mængder is forsvinder. Det vil ændre topografi, landskaber og fjorde på en måde, som det er svært at forestille sig,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Sådan en fremtidsprognose er ikke lavet før med så omfattende og nye data. Der er brugt data fra de seneste tre årtier, i meget større mængder og meget mere præcise end i tidligere prognoser.
I modellen indgår blandt andet ny og mere præcis viden om gletsjerbevægelser, afsmeltning og grundfjeldets betydning for smelteprocesserne.
Forskerne har bygget en model, der bruger disse data sammen med input fra FN’s klimapanel IPCC’s scenarier om, hvad sker der med isen ud fra den opvarmning, der er i gang og som forventes i fremtiden.
Modellen er testet ved, at forskerne har kørt kendte data ind fra de tre årtier og set på, hvor præcist den rammer det, der faktisk er sket – og det gør den ret præcist.
Dermed fås også ret præcise prognoser for fremtiden ud fra de tre IPCC-scenarier RCP 2.6, 4.5 og 8.5 frem mod år 3000.
Ifølge RCP 2.6 vil 8-25 procent af Grønlands is være smeltet her, svarende til en havstigning på 0,59-1,88 m. RCP 4.5 forudsiger 26-57 procent istab, som svarer til 1,86 til 4,17 m. Mens det voldsommeste scenarie i prognosen forudsiger, at 72 til 100 procent af isen vil være smeltet, og det vil øge vandstanden i verdenshavene med mellem 5,23 og 7,28 meter.
”Det ubehagelige er, at vores beregninger viser, at alle de tre scenarier for afsmeltningen af Grønlands indlandsis faktisk er meget realistiske. Og at selv det milde scenarie RCP 2.6 kan give næsten 2 meter havstigninger”, siger Shfaqat Abbas Khan.
Se NASA's fine video om prognosen/forskningen, som blandt andet er baseret på data NASA's Operation IceBridge, som er hentet ved overflyvning af Grønland med fly forsynet med specialudstyr.