DTU var stærkt involveret i arbejdet med Danmarks første satellit Ørsted. Den blev sendt i rummet 1999 for at måle Jordens magnetfelt og har stadig betydning for forskning i Jordens fysik.
Ørsted blev sendt i rummet 23. februar 1999 med den mission at måle Jordens magnetfelt med hidtil uset præcision. Og projektet lykkedes over al forventning. Da satellitten endelig kom afsted fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Delta II-raket efter en række udsættelser fungerede den upåklageligt frem til 2013.
"Kvalitetsstemplet fra Ørsted-projektet har siden været med til at give os og de andre partnere i satellitten adgang til masser af rumprojekter hos såvel den europæiske rumorganisation ESA som NASA i USA"
Kristian Pedersen, direktør på DTU Space
Det blev første gang, Danmark fik sin egen satellit i rummet, og den blev et gennembrud for dansk rumforskning, som har stor betydning den dag i dag.
”Folk fra det nuværende DTU Space udviklede ideen bag Ørsted og byggede både det magnetometer, der blev brugt til at måle Jordens magnetfelt, og det stjernekamera, der skulle sikre, at den pegede i den rigtige retning i rummet. Det var avanceret, ny teknologi. Og det er teknologier, vi har bygget videre på, og hvis succes blev et langtidsholdbart kvalitetsstempel for dansk rumforskning og rumteknologi,” siger direktør for DTU Space, professor Kristian Pedersen.
"Kvalitetsstemplet fra Ørsted-projektet har siden været med til at give os og de andre partnere i satellitten adgang til masser af rumprojekter hos såvel den europæiske rumorganisation ESA som NASA i USA og rumorganisationer i lande som Japan og Kina.”
Vigtige data om Jordens magnetfelt
Ørsted-satellitten vejer cirka 61 kilo. Den indeholder et dansk-bygget vektormagnetometer og et fransk skalar-magnetometer samt et af de første danske stjernekameraer, som i dag er verdensberømte. Ørsted kom i kredsløb om Jorden i cirka 700 km højde og målte helt efter planen dens magnetfelt med meget stor præcision.
Målingerne blev brugt til at lave nye og avancerede modeller af Jordens magnetfelt, som anvendes i en række sammenhænge. Dels er de referencepunkter ved navigation, da de magnetiske poler her på Jorden flytter sig. Det kan aflæses i magnetfeltsmålingerne, som dermed danner udgangspunkt for de modeller, der bruges til at korrigere for den fejlvisning, der ellers vil være ved navigation her på Jorden.
Derudover er magnetfeltsmålingerne et vigtigt redskab i arbejdet med at undersøge Jordens indre og forstå dens opbygning og den ’dynamo’ i dens kerne, som driver magnetfeltet. Modeller for variationer i magnetfeltet anvendes også til at søge efter olie og mineraler.
Ørsted ledte til Swarm-missionen
De sidste videnskabelige data blev hentet i 2013, og Ørsted-missionen sluttede officielt i 2015.
I dag er den afløst af ESA-missionen Swarm, som stadig er aktiv og hører under den europæiske rumorganisation ESA. Stjernekameraer og magnetometre til de i alt tre Swarm-satellitter er bygget af DTU Space, som også leder databehandling og dele af det videnskabelige arbejde.
Magnetfelt-modeller udviklet af forskere fra blandt andet DTU Space i samarbejde med NASA og ESA på baggrund af data fra blandt andet Ørsted og Swarm bruges over hele verden.
Signaler fra Ørsted når stadig Jorden
Og selvom Ørsted ikke længere anvendes, fordi Swarm-satellitterne er mere præcise, så fungerer den faktisk stadig.
Så sent som i november kunne civilingeniør og konsulent ved DTU Space Flemming Hansen, der var med til at udvikle Ørsted, hente signaler fra satellitten via en antenne hjemme i baghaven. Så solid var altså teknologien i Danmarks første satellit - som i øvrigt er opkaldt efter DTU’s grundlægger H.C. Ørsted.