NASA-missionen Magnetospheric Multiscale (MMS) skal lave modeller for det komplekse samspil mellem solvinden, soludbruddene og Jordens magnetfelt
Lige nu topper solaktiviteten, og der er mange soludbrud. I sidste uge ramte et soludbrud således Jorden, men havde det ikke været for satellitterne og medierne, havde vi slet ikke opdaget det. Jorden er nemlig godt beskyttet af sit magnetfelt. Men hvordan virker det? Hvad er det, der gør, at vi her på Jorden normalt lever et harmonisk liv med Solen, trods en konstant solvind og til tider voldsomme soludbrud? NASA-missionen Magnetospheric Multiscale (MMS) skal netop finde svar på disse spørgsmål, og lave modeller for det komplekse samspil mellem solvinden, soludbruddene og Jordens magnetfelt.
DTU Space leverer navigations-/kamerasystemer til MMS
DTU Space har udviklet en ny navigationsteknologi for at imødekomme særlige behov i MMS-missionen. Målet for missionen er at modellere det komplekse samspil mellem solvinden og Jordens magnetfelt for at forstå, hvilke mekanismer og kræfter der er på spil, når Solens ladede partikler accelereres til ekstreme hastigheder. DTU Space har udviklet nogle specielle navigationssensorer, der er nødvendige om bord på MMS for at opnå den nødvendige nøjagtighed af observationerne. De sidste to navigationskameraer er netop blevet leveret til NASA. Sensorerne er i stand til at levere præcise orienteringsoplysninger under alle missionsfaser og dermed sikre kvaliteten af de videnskabelige observationer.
MMS-missionen er sammensat af fire identiske rumfartøjer. De fire rumfartøjer vil blive opsendt sammen i en løfteraket og sat i kredsløb om Jorden. Rumfartøjet vil flyve i en pyramideformation, der giver dem mulighed for at indfange den tredimensionelle struktur af de magnetiske forbundene regioner, som de støder på.
Nødvendigt med nyt design
MMS-missionen vil blive konfronteret med et meget barskt miljø i kredsløbet om Jorden, da MMS netop skal studere forholdene i Jordens strålingsbælter, som andre rummissioner altid forsøger at undgå. Derudover er det nødvendigt med en høj rotationshastighed af rumfartøjerne for, at det videnskabelige udstyr kan arbejde korrekt.
På grund af MMS’s vanskelige arbejdsforhold var forskere på DTU Space nødt til at udvikle et nyt design af navigationssensorerne. Dette nye design rykker rammerne for, hvor og hvordan rumfartøjer i fremtiden kan operere et godt stykke ud over, hvad der tidligere var anset for muligt.
Udviklingsopgaven var så vellykket at instrumentets ydeevne viste sig at være 3 gange bedre end det krævede, hvilket åbner helt nye perspektiver for rumfartøjer, hvor lasten eller instrumenter kræver, at fartøjet roterer hurtigt. F.eks. for at give astronauter kunstig tyngdekraft på længere ture i rummet.
Fakta om MMS-missionen
Missionen består af fire ens rumfartøjer, der hver er udstyret med fire 60 meter lange bomme og to 15 meter bomme, som kræver, at rumfartøjet konstant roterer for at kunne udføre sine observationer. MMS-missionen vil blive opsendt i 2014.
Mere information her (http://mms.gsfc.nasa.gov/)
Se animation af MMS-missionen her (http://svs.gsfc.nasa.gov/vis/a010000/a010100/a010105/)