De første store resultater fra den dansk-ledede ASIM-mission, som undersøger lyn i rummet, var for nylig på forsiden af Science. Dermed sluttes en cyklus for DTU Space, der står bag projektet.
ASIM blev sendt op til Den internationale rumstation ISS i 2018 og monteret uden på. DTU Space har det videnskabelige lederskab af missionen og har også stået for en stor del af udviklingsarbejdet bag den.
Siden har ASIM-instrumenterne hentet store mængder data, der har gjort forskere i stand til at gøre nye opdagelser om voldsomme fænomener, der opstår i forbindelse med uvejr over skyerne.
Et af disse fænomener er ekstremt energirige røntgenglimt fra tordenskyer, der kaldes Terrestrial Gamma-ray Flashes (TGF). Det er jordens mest energirige, naturligt forekommende energiudladning. Med instrumenterne, der udgør ASIM, er dette fænomen er nu beskrevet langt mere uddybende end det hidtil har været muligt.
Cyklus af viden i international topklasse
Resultaterne endte 10. januar på forsiden af det verdenskendte, videnskabelige tidsskrift Science. Det var resultatet af mange måneders dataindsamling og analyse, der blev offentligjort med forskere fra DTU Space som førsteforfatter.
Forskerne har været i stand til at udpege meget præcist, hvor TGF’erne optæder, og forstå mere om, hvad der sker, når de store mængder energi udlades.
Dermed har DTU Space sluttet en cyklus, der er et af kendetegnene for DTU og DTU Space; at vores ingeniører og forskere både udtænker og udvikler teknologier til forskning, bruger dem til forskning og skaber væsentlige videnskabelige resultater i international topklasse.
ASIM er desuden et internationalt samarbejde mellem DTU Space og blandt andre den europæiske rumorganisation ESA, den danske virksomhed Terma og universiterne i Valencia og Bergen. Samlet involverer ASIM omkring 80 forskergrupper fra 30 lande.
Flere hundrede TGF'er registreret af ASIM
TGF’erne forekommer langt sjældnere end almindelige lyn. Men ASIM har registreret over 464 af de voldsomme energiudladninger. Og mindst 54 af dem har udsendt så meget røntgenstråling, at forskerne har været i stand til at danne billeder af disse hændelser.
Dermed er forskerne kommet et skridt nærmere en forståelse af mekanismerne de fascinerende TGF'ere, der første gang blev opdaget i 1994.