DTU Spaces CubeSat leder, René Fleron, medvirkede i DR3 eskperimentale fjernsynsudsendelse 'Live Fra Verdensrummet'. Han bidrog med et par eksperimenter der var ombord DR3s ballon.
I anledning af den anden opsendelse den 2. september, lancerede DR3 deres egne rumsonde, en ballon udrustet med et par interessante atmosfæriske eksperimenter. Idéen bag projektet var at have to HD kamera med fiskeøjelinser, der kunne vise hele himlen til brugere af DR3s app. Under titlen 'DR3 Live fra Verdensrummet' fulgte DR3 og vært, Lars Ostenfeld, med i ballonens himmelstigning i to timer onsdag aften efter opsendelsen fra Flyvestation Karup.
Et af eksperimenterne, der var med ombord, var en miniaturiseret GPS-sender, lavet af René Flérons CubeSat gruppe. Den er lille nok at kunne monteres på en gøg. Senderens signal blev hørt i København, mens ballonen steg. René kunne bekræfte, at senderen har en rækkevidde over 230 km trods dens lille størrelse.
Renés andet eksperiment var placeret foran et af kameraerne. Det testede hvor meget trykkraft en lille propel præsterer i stratosfærens tynde luft. Udover trykkraften blev propellens omdrejningstal også monitoreret.
Optagelserne fra de to kameraer har ført til en pæn samling YouTube videoer med 360 graders udsigt, der viser alt fra opsendelsen til ballonens sprængning i 27kms højde, og eksperimentlastens fald derfra.
"DR3's eksperimenterende tv med live billeder fra en stratosfæreballon er en ny og spændende måde at kombinere naturvidenskab og underholdning."
René Fléron