Forskere på DTU Space er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på navigationsteknologi til Nasa-missionen Pace, som fra rummet skal kortlægge, hvordan de store mængder plankton i verdenshavene indgår i det globale CO2-kredsløb.
Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen var blandt gæsterne, da DTU Space mandag præsenterede et nyt bidrag til den globale klimaforskning.
"Rumforskningen er også grøn. Man hører ikke så ofte denne historie. Men rummet er en perfekt platform for udvikling af højteknologi og overvågning af Jordens klima."
Henning Skriver, direktør for DTU Space
Ministeren og DTU-rektor Anders Bjarklev fik set det danske bidrag til Nasa-missionen Pace, der skal undersøge, hvordan de store plankton-mængder i verdenshavene indgår i det globale CO2-kredsløb. De bittesmå væsner kan ses fra rummet, når de i store mængder påvirker havets farve og dermed lyset, det udsender.
Derudover præsenterede DTU Space en række af de rumbaserede og klimarelaterede teknologier og forskningsprojekter, som instituttet deltager i, og som tilsammen udgør et betragteligt bidrag til den grønne omstilling.
”Det er fra rummet, at vi får det bedste overblik over de klimaforandringer, der finder sted her på Jorden. Her bidrager vi med teknologi og forskning, der er med til at afdække omfanget af klimaforandringerne,” siger direktør på DTU Space, Henning Skriver.
”Desuden udvikler vi teknologi, der bidrager til at nedbringe CO2-udledningen. Det sker eksempelvis ved at optimere skibsruter på verdenshavene via rumbaserede systemer, således at brændstofforbruget bliver mindst muligt”.
I rummet 2023
Pace er en satellit-mission, som Nasa efter planen sender i rummet i 2023. Satellitten skal i bane knap 700 km over Jorden.
"De kommende år skal Pace kortlægge plankton og dennes vækst i store dele af verdenshavene og dermed levere data, der kan bruges til bedre at forstå, hvordan havene og atmosfæren via planktonet udveksler CO2," forklarer professor på DTU Space, John Leif Jørgensen, der står for det danske bidrag til missionen.
Udstyret fra DTU består af kamerateknologi, der sikrer, at de bevægelige instrumenter på satellitten, der skal undersøge planktonet ude fra rummet, hele tiden peger helt præcist i den ønskede retning på havet. Selve instrumenterne måler i princippet ved at se på variationer i det lys, der sendes mod rummet fra havene og samtidig frafiltrere ’støj’.
Det sker dels med et hovedinstrument kaldet OCI (Ocean Color Instrument), som måler infrarødt lys.
Dels med to supplerende instrumenter, SPEXone og HARP2, som måler på lysets polarisering og kan fortælle forskerne, hvordan lyset påvirkes, når det passerer skyer, aerosoler og havet. På den måde fås samlet et meget præcist billede af plankton-koncentrationer forskellige steder i havene.
Rummet er grønt
DTU Space bidrager en del til den grønne omstilling. Blandt andet med teknologi til navigation af klima/jordobservationssatellitter, forskning i havniveauer og is-smeltning samt is-kortlægning og ruteoptimering for skibe via rummet.
”Rumforskningen er også grøn. Man hører ikke så ofte denne historie. Men rummet er en perfekt platform for udvikling af højteknologi og overvågning af Jordens klima. Gennem mere end 20 år har DTU Space deltaget i en lang række forskningsprojekter og udviklet teknologier med blandt andet det formål at undersøge Jorden og klimaet samt at udvikle smarte løsninger, som mindsker vores energiforbrug,” siger Henning Skriver.
”Vi har opnået stor teknologisk og videnskabelig indsigt på området, hvilket indebærer, at vi både nu og i fremtiden er med helt i front med at bidrage til den grønne omstilling.”
DTU Space arbejder med at udvikle og bygge rumbaseret teknologi. For eksempel bidrag til satellitter, der overvåger jordens skov- og landområder og landhævning samt forandringer i verdenshavene, isens afsmeltning ved polerne og bevægelser i driv-isen i de arktiske have.
Desuden anvendes teknologi fra DTU Space og andre - som typisk indgår i ESA- og NASA-missioner - til at forske i klimaforandringer og relaterede problemstillinger. Data fra satellitter i rummet suppleres med data hentet via fly og droner samt målinger udført på land og vand, eksempelvis på isen i Grønland.