Rummissionen ASIM afdækker ny viden om vilde rumlyn

Efter ASIM-observatoriet ’The Atmosphere-Space Interactions Monitor’ har været i rummet i et år, har DTU-forskere fået en ny og bedre forståelse af, hvordan der skabes lyn, og hvordan tordenstorme kan påvirke stratosfæren og klimaet.

De første målinger viser, hvad der skaber de såkaldte gamma-glimt i atmosfæren. Glimtene optræder i forbindelse med lyn og tordenvejr og er kortvarige udbrud af meget energirig røntgen- og gammastråling. Samtidig har forskerne modtaget målinger, der viser et væld af blå lyn over tordenskyerne.

Opdagelserne er netop offentliggjort på en konference i European Geosciences Union (EGU) i Wien. I løbet af året vil DTU-forskerne beskrive forskningsresultaterne nærmere i en række videnskabelige artikler. Her vil det blandt andet fremgå, hvordan lyn skaber disse gamma-glimt, som blev opdaget tilbage i 1993.

”Vi kan virkelig se nye ting og er blevet langt klogere på lynets indre anatomi. Ud over gamma-glimt viser vores optagelser masser af blå lyn, der spreder sig som et fyrværkeri over tordenskyerne. Det er helt vanvittigt,” siger Torsten Neubert, der er videnskabeligt ansvarlig for ASIM og chefkonsulent på DTU Space. Han glæder sig over, at ASIM lever op til forventningerne.

Observatoriet blev sendt op til Den Internationale Rumstation ISS den 2. april 2018 med det formål at undersøge de voldsomme tordenvejr og lyn, der optræder over skyerne og afdække de usynlige processer, der driver dem.

En af de usynlige processer er gammaglimt fra torden og lyn. Et fænomen, der kaldes Terrestrial Gamma-ray Flashes, (TGFs). Desuden undersøger ASIM energiudladninger, som drives af tordenstorme i området fra toppen af skyerne og op til 100 km over jorden.

En højdepunkt for den danske astronaut Andreas Mogensen

Allerede tilbage i 2015 lykkedes det den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen at filme et spektakulært tordenvejr over Det Indiske Ocean, mens han var ombord på ISS.

Her fangede han blandt andet et såkaldt blåt lyn (Blue Jet), der kan skyde op i 50 kilometers højde.

Men ikke nok med det. For første gang så man det blå lyn pulsere. Det vil sige, at det slår opad flere gange i hurtig rækkefølge. Man ser også et væld af blå glimt, der holder sig i nærheden af skytoppen.

Optagelserne har været vigtige for DTU og arbejdet ASIM-missionen.

Dels fordi det er de bedste optagelser, der er taget, dels fordi de er taget fra en vinkel, som gør det nemmere for forskerne at forstå, hvad der sker.

"ASIM er et glimrende eksempel på den spændende og vigtige forskning, vi udfører ombord på Den Internationale Rumstation. En forskning, der bidrager med ny viden omkring vores verden. Det var uden tvivl et af højdepunkterne fra min mission i 2015 at filme de blå lyn," siger Andreas Mogensen.

Opdatering skal øge nøjagtigheden af målingerne

Det seneste halve år har danske Terma, der leder den tekniske del af projektet, gennemført en opgradering af computerprogrammerne, som styrer ASIM’s to hovedinstrumenter.

Det ene instrument er en røntgendetektor kaldet MXGS (Modular X- and Gamma-ray Sensor). Det andet, Modular Multi-spectral Imaging Array (MMIA), består af to kameraer og tre fotometre, der skal detektere lysglimt i forskellige bølgelængder.

”Opdateringerne vil give forskerne bedre målinger, fordi instrumenterne er blevet mere følsomme i forhold til at indfange gammastråling og kæmpelyn. Det vil også øge tidsnøjagtigheden mellem de to instrumenter til bedre end ti milliontedele af et sekund, hvilket vil forbedre analysen af signalerne fra de mange sensorer,” siger seniorprojektleder Ole Hartnack fra Terma.

De gode forskningsresultater betyder, at DTU-forskerne nu overvejer at søge om forlængelse af ASIM-missionen udover de planlagte to år. Det giver desuden mulighed for også at undersøge nordlys og meteorer.

Skrevet af: Christina Tækker