Andreas Mogensen og den russiske pilot på hans rumfærd i fjor er med, når DTU Space på fredag får overdraget en buste af Jurij Gagarin, som var det første menneske i rummet. Busten er en gave fra Rusland som påskønnelse for mange års civilt dansk-russisk rumsamarbejde.
I fjor blev Andreas Mogensen Danmarks første danske astronaut i rummet. Det skete 54 år efter, at russiske Jurij Gagarin i 1961 blev det første menneske i rummet.
På fredag er det præcis et år siden, at danske Andreas Mogensen gik i Gagarins fodspor, da han blev sendt ud til den internationale rumstation ISS på sin 10-dages mission. Det er også dagen, hvor DTU Space får overdraget en buste af Jurij Gagarin. Gaven er skænket af den russiske kulturorganisation 'Dialogue of Cultures - United World’ og overdrages af Ruslands ambassadør i Danmark fredag formiddag.
Andreas Mogensens russiske kollega kosmonauten Sergei Volkov deltager også i begivenheden. Volkov var pilot og kaptajn på Andreas Mogensens mission, iriss. Så det er faktisk et lille astronaut-topmøde, der finder sted på DTU Space, Danmarks nationale rumforskningsinstitut.
”Begivenheden er et godt eksempel på, at vores brede internationale samarbejde betaler sig”, siger direktionsmedlem Niels Andersen fra DTU Space.
”Danmark og DTU Space har gennem mange år haft forskellige samarbejder med Rusland omkring aktiviteter i rummet. Og busten af Gagarin kan ses som en fin markering af dette samarbejde”.
DTU Space arbejder også sammen med en lang række andre lande. Blandt andet gennem den europæiske rumfartsorganisation ESA og den amerikanske søsterorganisation NASA.
Misison fra Ruslands nye rumbase
"Med Gagarin-busten får vi et symbol på det historiske og internationale perspektiv, som er en vigtig del af vores arbejde"
Niels Andersen, afdelingsleder og direktionsmedlem DTU Space
Der går en rød tråd gennem rumhistorien med dansk-russisk samarbejde fra Gagarin blev sendt i kredsløb om Jorden i tresserne og til i dag, hvor en dansker har været på en lignende rejse i rummet.
I 1962, året efter sin rumfærd, besøgte Gagarin Danmark og mødte nogle af de folk, som den dag i dag arbejder på DTU Space.
Det første rumsamarbejde med Rusland blev indledt i 1986 med et instrument kaldet WATCH, der blev udviklet på det daværende Dansk Rumforskningsinstitut (DRI), som senere blev en del af DTU Space. Instrumentet skulle opspore kilder til ’kosmiske gammaglimt’, som på det tidspunkt var et stort emne i rumforskningen. WATCH blev til en del af det russisk-franske GRANAT-projekt.
”Russerne stod på det tidspunkt og manglede et instrument af den type, vi var i færd med at udvikle, og da de hørte om det på en konference i Frankrig, var de meget interesserede. Derfra startede samarbejdet ”, fortæller forsker emeritus Niels Lund fra DTU Space.
Missionen blev opsendt i 1989 og fungerede upåklageligt frem til 1995.
Dette samarbejde blev fulgt op af et projekt, som blev kaldt Spektrum Røntgen-Gamma projektet. Her skulle DRI blandt andet levere spejlmoduler og detektorsystemer til to røntgenkikkerter. Projekt blev dog skrinlagt som følge af besparelser i det russiske rumprogram efter opløsningen af Sovjetunionen.
I 1996 blev et nyt samarbejde indledt med Rusland i forbindelse med den europæiske INTEGRAL-satellitmission, som ESA stod for. Til dette projekt har DTU Space leveret to røntgenteleskoper, mens Rusland bidrog med en Proton-raket til opsendelsen. Satellitten blev opsendt i 2002. Den fungerer stadig, og danske og russiske forskere er engageret i analyse af de data, der kommer ned fra den.
DTU Space har desuden assisteret et russisk-koreansk forskerhold med at bygge et instrument til en mission kaldet UFFO, der også skal undersøge kosmiske gammaglimt. Denne mission blev opsendt med den russiske Lomonosov-satellit tidligere i år fra Ruslands nye Vostochny rumbase i Sibirien.
Øl til både Gagarin og Mogensen
Men det mest markante samarbejde ligger direkte i forlængelse af Gagarins rumrejse i 1961; nemlig opsendelsen af Andreas Mogensen til ISS i fjor. Det foregik med en russisk pilot, rumkapsel og løfteraket fra Kasakhstan, hvorfra også Gagarin blev opsendt.
Ud over at være astronaut hos ESA er Andreas Mogensen tilknyttet DTU som ekstern lektor og videnskabelig medarbejder. Under sin mission tog han blandt andet billeder af kæmpelyn og tordenskyer gennem vinduerne fra rumstationen som led i det DTU Space-ledede projekt THOR.
”Vi glæder os over, at vi har fået en dansk astronaut, og med Gagarin-busten får vi et symbol på det historiske og internationale perspektiv, som er en vigtig del af vores arbejde”, siger Niels Andersen fra DTU Space.
På lørdag er Andreas og hans russiske kollega i øvrigt inviteret til at smage øl hos Carlsberg - præcis som Gagarin gjorde det, da han var i København.
Gagarin-Busten afsløres af Ruslands ambassadør i Danmark kl. 11.30 til 12.00 fredag 2. september i haven ved DTU Space i Lyngby.
(Foto: Danske Andreas Mogensen og russiske Sergei Volkov er netop sendt mod rummet 2. september 2015. Fotokredit: ESA)
I bogen ’Min rejse til rummet’, som netop er udkommet, fortæller den danske astronaut Andreas Mogensen om sin kamp for at blive astronaut, og om hvordan han opdager et kæmpe tordenvejr, mens han sidder i Den Internationale Rumstation ISS.
Her filmer han en såkaldt Blå Stråle (Blue Jet), som er lyn fra skyerne op til 50 kilometers højde. Men ikke nok med det. For første gang ser man den blå stråle pulsere. Det vil sige, at den slår opad flere gange i hurtig rækkefølge. Noget lignende ser man i normale lyn, der slår ned.
”Pludselig kan jeg se, hvordan skyerne under mig – eller nærmere over mig, for mit hoved peger ned mod Jorden – oplyses af lyn. Vi flyver over et kæmpemæssigt tordenvejr, og jeg får fat i mit kamera og begynder at filme,” fortæller Andreas Mogensen i bogen.
Både Andreas Mogensen og danske forskere bliver begejstrede, da de ser filmen, som er et led i forskningsprojektet THOR, hvor DTU Space og DMI undersøger, hvad der sker i atmosfæren over tordenvejret.
Billederne har givet forskerne ny viden om lyn. F.eks. ved man, at lynene kommer fra 17 km høje skyer, og at de blå glimt er ’overflade’- udladninger på toppen af skyen. Ifølge Torsten Neubert, der er chefkonsulent på DTU Space, ændrer de blå lyn koncentrationen af drivhusgasser ved tropopausen og den nederste stratosfære. Det gør dem interessante set ud fra et klimaperspektiv:
”Vi ved nu, at toppen af tordenskyerne er langt mere elektrisk aktive end tidligere antaget. Andreas filmede både opadgående blå lyn (som han nævner i bogen) og en mængde blå glimt på skyens top, som vi ikke har set før. Vi ved også mere om hvilke typer skyer, der skaber denne aktivitet.”
Flere oplysninger kan fås hos chefkonsulent på DTU Space med ansvar for THOR-projektet, Torsten Neubert. Mail: neubert@space.dtu.dk
Se youtube-video fra ESA med kæmpelynene ved at klikke her.